Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

60 Byens Torv eller paa en Korsgade, hvor saa Mestrene indfandt sig og fæstede dem, snart dagviis, snart Ugeviis eller endog paa længere Tid indtil et Aar. Mestrene holdt strengt over, at Svendene vare godt klædte, for at de ikke ved deres lur- vede Udseeende flulde holde fornemme Kunder borte. Der var Lang, som fordrede, at Svendene skulde være i Be- siddelse af tre, ja endog fem Dragter. Paa Værkstedet ar- beidedes fra Daggry til Solnedgang, og ved de Laug, som tillods Arbeide ved Lys, kunde Svendene ikke undslaae sig herfor, men havde saa ogsaa Krav paa Extralsn. I Reg- len sprgede Svenden selv for Kost og Logis, men der var dog ogsaa Laug, hvis Svende levede sammen med Mestrene ligesom Lcerlingerne. Ved enkelte Lang havde Svendene en heel Maaneds Ferie om Aaret. Svende og Mestre maatte gjensidigt strengt overholde deres Forpligtelser; Brud herpaa straffedes med Bsder. En Mester, der forsøgte at sralokke en anden Mester hans Svend, maatte ogsaa byde anseeligt. Bortviste Mesteren en Svend i Utide, maatte hans Be- rettigelse hertil godkjendes af to Svende i Forbindelse med Laugets Formand. Naar en Haandvcerker i Aar og Dag havde arbeidet som Svend, funbe han lade sig hjælpe af sin Hustru i de Saug, som tillode kvindeligt Arbeide. Me- strene kunde derimod ikke lade sig hjælpe af hinanden eller as deres Hustruer til Skade for Svendene. Svende turde kun arbeide for Mestre, ikke for egen Regning. Der var dog enkelte store Herrer, som havde Ret til at lade Svende ar- beide for sig. Noget af det meest Charakteristiske ved Lailgsvcesenet i Frankrig var Arbeidsreglementerne, der, som det hed sig, flulde sikkre Publicmn imod Forfalskninger og Fuskerier.