Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

64 og Overgreb. Der fprtes saaledes en jevnlig Krig imellem Skomagerlavget og Skoflikkerlauget, imellem Skrcederlanget og LappeflrcederlaUget, imellem Svcerdfegere og Vaabensmede, imellem Uldvcevere, Valkere og Farvere. Imellem de tre sidstnævnte Lang førtes i Paris en Kamp, som varede fra 1270 til 1291. Det ene Laug klagede til Kongen over det andels Overgreb og fik Medhold i en kongelig Ordonants, men hermed flog Modstanderen sig ikke til Ro. Fra hans Side blev Sagen indanket for Parlamentet, og han stk saa en Kjendelse, som gav ham Ret. Kongelige Ordonantser og Parlamentskjendelser fik man nok af, men til Enighed kom man ikke. De samme Stridigheder gjentoge sig imellem de samme Lang i de andre franste Byer, og saaledes vedblev det i alle Laug, saa længe de existerede. Rethaveriet tillod ingen Overeenskomst, og Ingen havde Magt til at hUgge Knuden over ved s. Ex. at forene flere beslægtede Laug. Uldvceverne eller Klcedefabrikanterne (les drapiers) dannede et rigt og mægtigt Lang og vilde gjerne tyrannisere over de andre Lang og holde dem i et vist Afhængighedsforhold til sig; dette syltes saa meget tungere af Farver- og Valker- lauget, som Klædefabrikanternes LaUg var et af de meest exclUsive af alle Laug, idet ikkUn Synner af Langets egne Mestre kunde optages i Sauget Den simpleste Maade at ende Striden pact havde vceret, at forene alle tre Lang til Eet — men Hvo havde Magt hertil? Det er ikke overflødigt særligt at omtale Bager- og SlagterlaUget, de tvende for Folkets Ernæring allervigtigste Haandteringer. Z Paris maatte Bageren kjpbe sin Mesterret af Kon- gen og i de fprste fire Aar derefter betale hamen temmelig