Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

65 høi Afgift i fire Terminer. Først efter Udløbet af disse fire Prpveaar blev han under en Deel fære Ceremonier optagen som virkelig Mester, og betalte nu kun en moderat Afgift til Sauget. Bagerlauget stod ogsaa ganske under Kongens Stor - Bryduddeler (grand panetier), der valgte Laugets Formand eller Oldermand og dennes 12 Assistenter (prud’bommes). Der maatte ikke bages paa Syn- eller Helligdage, og om Lpverdagen maatte Zlden i alle Ovne være slukket, fpr man tændte Lys. Oldermanden maatte, ledsaget af en af Fogedens Betjente og fire Assistenter (prud’bommes eller jurés) jevnligt undersøge Bagernes Brød, og naar de forefandt et, der var slet bagt, blev hele den Bagning, hvortil det hprte, kasseret. Der var en fast Taxt for Brødet, de største Bryd maatte ikke koste mere end to _ Deniers, de mindste ikke Under en Obol; men der var ingen Vcegtbestemmelse, idet Vægten bestemtes af Sædvanen. — Det er omtrent som vore Bagere Uldeels nu bære sig ad. Vi have i Mands Minde havt to og fire Skillings Franskbrod og SUurbrpd, men Størrelse og Vægt bestemmes temmelig vilkaarligt af Bageren selv. — Den hele Ordning gav imidler- tid ideligt Anledning til Overgreb og Strid. Oldermanden søgte ved alle Lejligheder at begUnstige sine Laugsbrødre og var derfor altfor villig til at kassere alt Bryd, der indfvrtes. Den Udenbyes Bager blev paa den Maade saa forfulgt, at det ikke kande svare Regning for ham at bringe Bryd til Byen. Selv de Private, som vare i Besiddelse af Bager- ovne til eget Brug og som i disse Ovne bagte andre Bor- geres Bryd, bleve ofte Gjenftand for Forfølgelse. — Der var ogsaa en anden Kilde til Strid. Som det synes stod BagerlaUget oprindeligt under Stor-Bryduddelerens Zuris- diktion, og han oppebar idetmindste en Deel af Bøderne. Derved kom denne Embedsmand i Strid med Kongens Foged i Paris (le prevot de Paris), som meente, at der paa den Maade skete Indgreb i hans Rettigheder. Disse 5