Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

71 vigtige Forhold ikke forbigaaes, og vi flulle derfor give en kortfattet Oversigt over det. Hovedskatten var la taille, en Slags Formueskat, som betaltes af enhver Uadelig, af Borger saavel som af Bonde, der stod Umiddelbart Under en Zorddrot eller Lehnsherre. Z Førstningen hævedes den vilkaarligt, senere ikklm een Gang om Aaret. Z de kongelige Byer betaltes den af enhver Næringsdrivende; meit i de selvstændige Communer vare Borgerne i Reglen fritagne for denne Skat og vedbleve at være det indtil det l4de AarhUndrede, da Kongemagten var bleven stærk nok til at aftvinge dem samme Lydighed og paalcegge dem de samme Skatter som Kronens andre Un- dersaatter. Skatten beløb sig i Reglen til 1 pCt. af For- muen, men kunde ogsaa stige til 2 pCt. I Paris varierede Skatteansættelsen 1292 fra imellem 12 Deniers indtil 114 Livres 10 Sous, og androg i Gjennemsnit 16 Sous for hver Skatteyder. Skattens samlede Beløb Udgjorde dette Aar 12,2i 8 Livres 14 Sous — i vore Penge 75,790,050 Frcs. —, der betaltes af 15,200 Skatteydere. —I de konge- lige Byer repnrteredes Skatten af 4 dertil af Borgerraadet udnævnte Mænd, som med Ed maatte forpligte sig til kun at lyde Retfærdighedens og deres Samvittigheds Slemme. Disse 4 Skattelignere bleve derefter satte i Skat af 4 Medborgere, som dertil sorud vare udvalgte, men hvis Navne forbleve en Hemmelighed. La taille var sa aled es den væsentligste direkte Skat; men den var dog ikke den eneste. Z de longelige Byer, hvor Sangene stode umiddelbart under Kongen, maatte der, som tidligere bemærket, betales en Afgift til ham for Mesterskabs Erhvervelse. Ligeledes maa hertil regnes den Zndtcegt, Kongen oppebar af visse Pladser, som vare forbeholdte Handelen — Torve-, Markedspladser o. l. — og som bort- forpagtedes ved Auction.