Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

72 Le hauban var i Principet en indirekte Skat, men betaltes som en direkte Skat af den Næringsdrivende. Ved at betale le hauban frikjebte Vedkommende sig fra de Af- gifter, han ellers havde at betale af sine Frembringelser eller Varer. En Ordonants af 1201 fastsatte den til 6 Som om Aaret; men medens nogle Haandteringer betalte den hele, her nævnte Portion, var der andre, som fim betalte en halv, og atter andre, som betalte halvanderi Portion. Heller ikke betalte alle Haandvcerkere af samme Profession lige stor hauban; dens Størrelse rettede sig ester Forret- ningens Betydning. Men foruden den ordinaire hauban, gaves der adskillige extraordinaire, der betaltes af visse Haandteringer til forstjellige Personer, snart til Kongen, snart til en Kirke og snart til Borgerskabet. De selvstæn- dige Comnnmer flap i Hovedsagen for disse Afgifter, saa længe de bevarede deres Selvstcrndighed. De indirekte Skatter vare ligesaa mangfoldige, som de i Udredningsmaaden vare forstjellige. — Der var nu fyrst en Slags Accise (le droit de conduit), der betaltes af alle Barer, som ad Landevej eller Flod passerede en Zorddrots territorium. Parises Omraade begrændsedes af Montlhery, Broen ved Charenton, Broen ved GoUrnay, Meavx, Senlis, BeaUmont, Pontoise og Passp, og Enhver, der passerede denne Linie ub eller ind, maatte betale Bompenge, som rettede sig efter Varernes Beskaffenhed og Mængde. Fri- tagne for at betale denne Accise var det parisiske Handels- compagni, de Varer, der indfsrtes og solgtes om Lpverdagen, eller som vare kjsbte af Geistlige og Adelige til eget For- brug. Ogsaa enkelte Raastoffer vare fritagne. — Dernæst betaltes der Bro- eller Bompenge (le droit de chaussée) af enhver Kjorende eller Ridende; denne Afgift var bestemt til Veienes og Broernes Vedligeholdelse. Le rouage var en Afgift af 2 Deniers, der betalies af enhver Vognladning Viin, der udførtes fra Paris. —