Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been
Forfatter: Ch. A. Been
År: 1903
Serie: 2. Del
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 255
UDK: 75(48)st.f.
Kapitlerne indledede af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
(navnlig Viggo Pedersens), dygtige Land-
skabs- og Arkitekturbilleder, men ogsaa
mange forfejlede Billeder, derimellem flere
historiske. Det gælder WILDENRADT, i
hvem Efteraaret maaske havde faaet sin hid-
til fineste og kræsneste Skildrer i Danmark,
hvis han ikke tidlig var bleven forledet af
sin Haands Lethed til at gøre altfor let
Kunst. Det gælder endvidere TOM PETER-
SEN, en sikker, men noget nøgtern Tegner
og Maler, der blandt meget andet har malet
og tegnet en Mængde af de gamle Gader og
Huse i Landet. Det gælder fremdeles den
lyrisk anlagte Natur- og Genremaler RUD.
PETERSEN, den robuste og dygtige Land-
skabsmaler HANS DALL, THOROLF PE-
DERSEN, der i Sømaleriet er ene om at have
hævet sig betydeligt over det gennemsnitlige,
men som senest er gaaet over i Theatermal-
eriet, SCHLICHTKRULL, en meget dygtig
og gediegen Portræt- og Landskabsmaler,
REPHOLTZ,FRYDENSBERG,MOURIER-
PETERSEN og mange flere, der har skabt
eller er ved at skabe sig Navn, deriblandt
en ikke længere ganske ung Kunstner, der
forsætlig er gemt til at danne Afslutningen
paa dette Kapitel. Det er HENRIK JESPER-
SEN, der udover en Mængde solide, men
oftest lidt tungt gennemarbejdede Landskab-
er har gjort sig bemærket med sine dristige
og dygtige, halvt videnskabelige Forsøg paa
at male Solen og gengive ikke blot dens
blændende, men dens blindende Virkning
paa Øjet ved at lade „Solpletterne“s Farver
blande sig paa dettes Nethinde. Lignende,
men endnu mere vidtgaaende Forsøg blev i
Frankrig gjorte af de saakaldte Neo-Impres-
sionister eller Pointelister, der ganske aand-
løst gennemførte Methoden konsekvent ved
at opløse alle Toner i Prikker af rene Farv-
er. Der maatte efter dette komme et Tilbage-
slag mod Naturalismen eller, som man kunde
høre den kaldet nu, Luminarismen. Man be-
høvede ikke at være meget klartskuende for
at se, at Experimenter som disse førte ud af
Kunsten i Stedet for dybere ind i den; thi
Kunstens Opgave er jo ikke den at bedrage
Øjet, men den at bevæge Sindet. Og Tilba-
geslaget kom efter allerede at have truet i
flere Aar. I Danmark daterer det sig allerede
fra ca. 1890 eller om man vil fra 1891, Aar-
et for den første fri Udstilling, hvor de unge
Rørelser frededes, medens de snarere for-
fulgtes paa Charlottenborg. Omtrent fra den
Tid saa man en Række Kunstnere, der var
opdragne til Naturalister og i fuld Besiddelse
af udviklede maleriske Midler, forsage al Rig-
dom i saa Henseende i den Tro og med det
Haab, med Fortidskunstens primitive Midler
at kunne naa eller nærme sig de fortidsstore
kunstneriske Maal.
106