Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Landet, hvori han havde hjemme. For det andet var han elementær i sin Intelligens, for saa vidt som denne tog Tingene op i sig uden at forstyrres af dyberegaaende Tanker om dem. For det tredie var han elementær i sit Syn som Maler, for saa vidt som han i langt højere Grad havde Øje for det Hele end for det Enkelte, mod hvilket sidste han jævnlig forbrød sig, idet han tegnede det yderst mangelfuldt. Der var da alt fra første Færd i hans Væsen en stor Simplicitas, for hvilken det simple Udtryk var det ene na- turlige. Men det simple Udtryk er endnu ikke det simplificerede, som Ring senere benyt- tede. Et simplificeret Udtryk er et kultiveret, et forsætligt Uddrag af det sammensatte. Sam- mensatte Naturer finder det vanskeligt, og det bliver dem sjeldent helt naturligt. Men grundelementær, som han var det, tilegnede Ring sig det med Lethed efter nogen Berør- ing med kunstnerisk Kultur, og det simplif- icerede Udtryk fornemmes derfor i hans senere Billeder ikke mindre naturligt, end det simple i hans ældre. I Foraarsbilledet med de to unge Piger i Bondehaven eller i Billedet af den unge Kvinde, der staar i Havedøren, er der trods al Stilfuldhed og koloristisk Kultur den samme rørende En- fold som i „Julebesøget“, „Skomageren“ eller andre Billeder af Ring fra hans uberørte og uskyldigste Aar. Man kan da sige, at set i store Træk er han en Kunstner af ét Stykke, og det er han, endskøndt han ikke blot stilistisk, men ogsaa koloristisk har haft to Perioder, én i hvilken Grundtonen i hans Landskaber oftest var den graa, en anden i hvilken Grundtonen oftere var den blaa. Den sidste Ændring i hans Farvesyn synes at have været forbunden med en Ændring i hans Livssyn, der med Aarene er blevet lysere og mildere. Men hvad enten han har malet graat eller blaat og set paa Livet mørkt eller lyst, saa har hans Forhold til den Del af Livet, han har valgt at skildre, været et af de intensiveste Hjærteforhold, der har været knyttede i dansk Kunst. I en saa intensiv Forstaaelse er dette Forhold resulteret, at det er, som havde i det hele ingen forud for Ring skildret Sjællands Bonde og sjællandsk Bondestand. Derom — om alt, hvad der inden Døre og under aaben Himmel frembyder sig i en sjællandsk Lands- by af smaat og lavt i Væxten — har Rings Kunst udslettet alle tidligere Forestillinger og fastslaaet en indtil videre endelig ved simpelthen at søge Sandheden og sige Sand- heden inderlig bevæget af den. Vi kendte ogsaa før hans Tid denne Landsby og det nøgne Land omkring den; men som et Sted, hvorfra man flygtede for Kedsomheden og Ensomheden. Ring har lært os, at Livet her, som allevegne, har sin Poesi, og at Naturen her, som allevegne, har sine Skønheder. Til disse hører bl. a. det Register af faa, fine og fornemme graa Toner, der ganske særlig lig- ger for Rings Stemme, en Skønhed, der maaler sig med mangen forrost Seværdig- heds, endskøndt det er lige ud ad Landevejen, man skal søge den. Dér, i bogstaveligste For- stand, har Ring fundet den. Næsten som et Sindbilled paa hans Kunst og som en Traad igennem den gaar der en Landevej gennem en Mængde af hans Billeder. I HANS KNUDSEN har Ring faaet en Fortsætter, det er gaaet endnu et Skridt vid- ere i Retning af at opsøge nøgne landskab- elige Motiver, og som i Behandlingen af saa- danne har fundet Toner, der gennemgaaende er spædere end Rings, men maaske samtidig endnu en Nuance finere. Enkelte andre af de yngre knytter sig paa lignende Maade til de ældre. Om Zahrtmann (hvis videre Ind- flydelse iøvrigt først vil blive paapeget i det følgende Afsnit) minder WILHJELM’s itali- enske Billeder med deres Sollys og brogede Farver. Om Johansen som Landskabsmaler minder stundom GOTTSCHALCK, lidt af en moderne Dreyer, en aandrig Landskabs- skitzerermed et fortrinligt koloristisk Anslag, men uden Energi til at gennemføre. Om Philipsen mindede den tidlig døde Land- skabs- og Dyrmaler OLE PEDERSEN, hvis betydelige maleriske Talent dog kendeligt led Skade, da han under et Ophold i Italien — iøvrig allerede dødssyg — gav sig hen til Yderligheder af Impressionismen. For andre af de yngres Vedkommende er det vanske- ligt at paavise Afstamningen. Det gælder SELIGMANN, en noget usamlet Begavelse, der har malet noget af alt, enkelte udmærk- ede Interiører („En Søndag i Thorvaldsens Museum“), enkelte udmærkede Portræter 1-05