Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

LUNDBYE: Selvportræt privateje JOHAN THOMAS LUNDBYE, en Søn af da- værende Kaptejn J. T. Lundbye, blev født d. 1. September 1818 i Kallundborg, hvor Moderens Familie, Bonnevie, havde hjemme. Barndoms- aarene henlevede han i København, først paa Kristianshavn, senere i Kastellet, hvor Faderen fra 1826 fik Embedsbolig. Faderen kunde ikke lide, at Sønnen i sin Fritid morede sig med at tegne, og Gang paa Gang blev hans Tegninger brændte, indtil en Dag en Ven af Huset fik dem at se og tog dem med til Profes- sor J. L. Lund. Denne fattede straks Interesse for Drengen, og efter Lunds Raad blev Lund- bye— 14 Aar gammel — taget ud af Efter- slægtselskabets Skole og optoges paa Lunds Tegnestue. Samtidig indmeldtes han paa Aka- demiet. Undervisningen her i de følgende Aar fik dog kun ringe Værd for ham, og det lykkedes ham aldrig at sejre i Konkurserne. Af langt større Betydning for ham blev Bekendt- skabet med den berømte Museumsmand C. Jürg- ensen Thomsen, der blev Lundbyes Ungdoms- Raadgiver, som siden Høyen hans Manddoms. Thomsen ansporede ham ivrigt til at gøre Fri- luftsstudier, særlig af Dyr, og i de første Aar blev da ogsaa mere Fællederne og Trommesalen end Akademiet Tumlepladsen for hans Virken. Sin^første Dyre-Studie: en liggende, rødbroget Ko, malte Lundby paa Østerfælled i 1834. Og- saa hans Lærer, Dyremaleren Holm, fik for en Tid en Indflydelse der spores i Lundbyes Malemaade. Af stor Betydning blev desuden Omgangen med Kammeraterne, Læssøe, Jeri- chau, og fremfor alle Skovgaard og Frølich. I 1836 blev Faderen Chef for Raketkorpset og fik Bolig paa Frederiksværk. Lundbye levede Vinteren over i Kastellet, men flyttede siden til et Hus ved Marmorkirkens Ruin, hvor han blev i „3 lykkelige Aar.“ Men hyppigt — og altid om Sommeren — var han hos For- ældrene i Frederiksværk, naar han da ikke gjorde Udflugter til Kallundborg, til Vallekilde- Egnen med den fra Lundbyes Kunst saa be- kendte Herregaard, „Vognserup“, eller til Refs- næs, til Roskilde og Nordsjælland. Men 1841 døde Faderen, Moderen flyttede til sine Forældre i Kallundborg, og samtidig mistede Lundbye sin Bolig ved Marmorkirken. Hans Livs lykkelige, sorgløse Tid var dermed til Ende. Snart skulde kunstneriske Anfægtelser og ulykkelig Kærlighed give hans Sind den mørke Farve, det siden bevarede. I den første Periode havde Lundbye navnlig malet Dyr, derefter, fra 1836, havde han mest frembragt Portræter og særlig Landskaber („Sjæl- landsk Landskab“ 1842, „Dansk Kyst“ 1843); men fra 1843 begyndte han paany fortrinsvis at dyrke Dyremaleriet. Allerede fra dette Aar hidrører „Kostalden“, Aaret efter fuldførte han Illustrationerne til „Kaalunds Fabler“. I 1845 opnaaede Lundbye et Rejsestipendium fra Akademiet og i Juni begav han sig af Sted. Gennem Tyskland og over Marseille . naaede han Italien; d. 14. Juli var han i Rom. Han følte vel stor Glæde over Opholdet i Rom, hvis Dyr og Mennesker han ikke trættes af at be- undre; men det hele var for ham dog nærmest et Skuespil, ved hvilket han en stakket Tid var Tilskuer. Hans Tanker søgte stadig tilbage til Hjemmet, og han lærte ikke at hygge sig i Ita- lien. I April det følgende Aar gjorde han en Udflugt til Neapel, og snart efter tiltraadte han Hjemrejsen. I Maj var han i Florents; derefter rejste han hjem gennem Belgien og Holland. I Juli var han atter i København. Han blev ikke længe i Hovedstaden, men be- gav sig til sit kære Vallekilde, hvor han sam- lede Studier til sit berømte Billede af „Malke- 44