Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

LUNDBYE: Sjællandsk Landskab KUNSTMUSEET pladsen ved Vognserup,“ som han i Vinterr ens Løb malede. Den følgende Sommer var han paa Refsnæs og besøgte paany Vallekilde. Hans Sind, som Opholdet i Italien havde lys- net, var imidlertid atter blevet mørkt. En ny ulykkelig Forelskelse bragte det gamle Tung- sind tilbage, og dermed fulgte nye Grublerier over hans Kunst og „dens gruelige Ansvar.“ Hertil kom desuden religiøse Anfægtelser. Fra sin tidligste Ungdom havde han været en Be- undrer af Grundtvig; nu „tændte Søren Kierke- gaards Skrifter en sviende Brand i hans rene, enfol- dige Sjæl.“ Han var sjælesyg og menneskesky. Han længtes efter at finde Lægedom i den frie Na- tur; Datidens politiske Røre var ham ligegyldigt. .1 Februar rejste han til Avlsgaarden Godthaab ved Helsingør, hvor han blev i 14 Dage, der bragte det rigeste kunstneriske Udbytte. Begivenhederne i Marts rev ogsaa den po- litisk træge Lundbye med sig. Han meldte sig som frivillig, og Soldäterblodet i ham fik ham til med Lyst og Iver at gennemgaa Eksercer- skolen. Det varede noget, før Tropperne kom af Sted, men den 15. April indtraf Marschordren. Samme Dag afsluttede Lundbye sin Dagbog med disse Ord: „I Dag er jeg indtraadt i Armeen i 3. Bataillons 2 Comp. Om en vildsom Kugle ----------, da vil den kun bringe et Hjærte til Ro, der lider af smerteligere Saar. Gud velsigne Danmark og min Moder!“ Den vildsomme Kugle lod ham ikke vente. Da hans Bataillon d. 26. April 1848, efter et Holdt ved Landsbyen Bedsted i Slesvig, skulde træde an paany, kom en Soldat til at vælte en Gevær- pyramide. I Faldet gik et Gevær af, og Kuglen ramte Lundbye dødelig. Hans Lig førtes skynd- somt til Landsbyens Kirkegaard, hvor det, ind- svøbt i Dannebrog, sænkedes i Graven, der siden af Slesvigere smykkedes med et simpelt Stenkors. Ogsaa i København har Lundbye faaet et Mindesmærke i det Bronceepitaphium af H. V. Bissen, der er indsat i Garnisonskirkens Ydermur. I 1895 har Kunstforeningen udgivet hans Biografi, forfattet af Karl Madsen. 45