Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

VII Men Historien er i sine Bevægelser som en glidende Strøm, i hvilken det er for- gæves for Historikeren at ville sætte skarpe Skæl. Der kan i Historien være et epokegør- ende Aar, endog en epokegørende Dag; men Epoken, som Aaret eller Dagen tilsyneladende indvarsler, vil dog altid, nøjere prøvet, vise sig at være indledet Aar og Dag forinden. Saaledes ogsaa med den Epoke i den danske Kunst, for hvilken Aaret 1878 kun kan an- føres som et omtrentligt Skæl. Tuxen, Krøyer og deres samtidige var ikke de første af Datidens danske Malere, der havde søgt Be- frugtning for deres Kunst ved Berøring med den franske. En af deres Forgængere og den betydeligste af dem var BACHE, der aller- ede sidst i Tredserne opholdt sig i Paris. Han tilegnede sig der et Haandelag, der var bredere og kraftigere end det hjemmelærte, dertil fastere, massivere end hans Lærers, Marstrands, og han lærte at anlægge sin Palet paa at gøre den maleriske Sandhed i sin Kunst mere slaaende for Beskueren, end det havde været de Ældres Vane at gøre det. Han malede gærne Hunde, Kvæg, Heste, dog ogsaa Portræter og Genrebilleder, intet meget dybt i den sjælelige Opfattelse, intet heller meget fint i den maleriske Opfattelse, men altsammen med en solid Dygtighed og samtidig med en umiddelbar Djærvhed og Friskhed, som let forklarligt maatte forbløffe paa en Tid, hvor det dilettantisk spæde var Reglen, det mesterligt modne Undtagelsen. Han havde tilmed det Held at forny og fæstne det Ry, han tidligt havde vundet for sin Dygtighed, med det virkelig fortrin- lige Billed „Et Kobbel Heste udenfor en Kro,“ et af de bedste Motiver, som dansk Kunst har fundet, og et, af hvilket Bache uddrog saa megen ægte dansk Poesi, at Savnet just af saadan blev saa meget føle- ligere i hans senere mangeartede Produktion. Han gik tidligt over til at blive officiel, d. v. s. til at lade sine Ævner benytte efter Forgodtbefindende af højere Uvedkommende i Stedet for at bruge dem efter sit eget, og det ikkun undtagelsesvis intime Forhold, hvori han før havde staaet til sine Æmner, blev fra da af end mere et professionelt formelt. Men baade for sine historiske Efter- mæle-Portræter og sine heroiske Kompo- sitioner til Museet paa Frederiksborg fandt han ofte en dramatisk livfuld Form, der vidnede om hans gode Hoved, foruden at de vedblivende vidnede om hans øvede Haand. At et Hjærte havde været med i Spillet var derimod ikke altid saa klart. Dog fattes der ingenlunde Følelse for Øjeblikkets bevægede Feststemning i det bedste af disse Billeder: „Soldaternes Hjemkomst til Køb- enhavn 1849.“ En anden Forgænger for Generationen fra 1880 var ROSENSTAND. Han dannede sig fra først af direkte efter Marstrand. Han havde ikke saa lidt af sin Mesters fortællende Ævne; men han manglede som Fortæller den brede Humor, hvorfor han ogsaa kom til kort, da han forsøgte at illustrere Hol- 89