Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

berg. Der myirede ingen Billeder i hans Fantasi; men han kunde — i Begyndelsen med Skælmeri, lidt senere snarere med Sar- kasme, sluttelig rigtignok bedst med en grov Chargering — fortælle, hvad han havde set, med et sundt, raskt og skarpt Blik for Pointen i det Passerede. Han blev Elev af Bonnat og hjembragte fra Paris en øvet europæisk Teknik og en glansfuld Kolorit. Medens Glansen hurtigt gik af hans Farver, bevar- ede han længe sit brillante Haandelag og fristedes vel navnlig af det til ogsaa deri at følge Marstrands Exempel, at han indlod sig paa det historiske Monumentalmaleri. To Gange efter hinanden sejrede han — efter Forholdene sikkert med Rette — i Kon- kurrencerne om en Udsmykning af Universi- tetets Festsal, hvor hans Billeder, trods deres Mangel paa Stil og anden Kunst, hævder sig ved stor Naturlighed og Livfuldhed. Baade Bache og Rosenstand stak dog alt- for fast i deres danske Opdragelse som Malere til helt at kunne emancipere sig fra den. „Fortællere“ som de ogsaa var i Lig- hed med den forudgaaende Slægt, og som de vedblev at være lige saa meget som Mal- ere, kom de til at betegne Juste-Milieuet mellem det forbigangne og det kommende i vor Kunst. Samme Stilling indtoges i en Række Aar af Bloch. „Han er maaske den, der kan blive Marstrands Efterfølger; han er absolut den, der kan være Exempel for de yngre,“ skrev Drachmann i 1871. Hel- digvis gik dog dette besynderlige Ønske ikke i Opfyldelse. Ingen kunde have været mindre egnet end Ateliermaleren Bloch til at føre Udviklingen af vor Kunst videre paa et Tids- punkt, hvor den netop trængte til at slippes ud af Ateliererne for at inddrikke Lys og Luft i sine Farver. Et Par Landskabsmalere har Æren af at have været de første til at forsyne den i saa Henseende. Den radikal- este for sin Tid var GOTFRED CHRIST- ENSEN. Bag paa et Billed, han har malet i 1876, staar der skrevet: „Malet med Spart- el i Skoven ved Herlufsholm.“ Det er maa- ske i og for sig knap værd at antegne, at de Aar var ved at komme, hvor de frem- skredneste lagde Vægt i aller bogstaveligste Forstand paa Farven ved at paasætte den i Lag med Kniven i Stedet for at paasætte den i Strøg med Penslen. Methoden havde ikke stort paa sig; den holdt sig heller ikke længe; konsekventgennemførtvilde den ogsaa have ført til en systematisk Udryddelse af den Charme mere, som Penslens beaand- ede Førelse kan give et Kunstværk. Men Anvendelsen af Spartelen er karakteristisk for et Moment i Kunsthistorien, — ogsaa i den danske. Det vilde næppe været faldet nogen ind at give Afkald for kortere eller længere Tid paa det Redskab, Penslen, der er bedre egnet end noget andet til dybt personlig Meddelelse, hvis ikke Trangen her- til havde været væsentlig ringere end for- hen. Det hang sammen med, at Interessen for den maleriske Gengivelse af Lysfænomen- ets Indflydelse paa Farven var bleven en fælles, halvt videnskabeligt objektiv Interesse, hvori de fremskredne mødtes, og for hvilken de alle ofrede mere eller mindre af det sub- jektive Forhold til deres Æmner. De bragte ikke dette Offer forgæves; de udviklede de maleriske Muligheder for Kunsten. Men som saa ofte ellers i Kunsten eller Livet tabtes der paa den ene Led, hvad der vandtes paa den anden. Der vandtes i Bredden; der tabtes i Dybden. Derpaa er Gotfred Christ- ensen et beskedent dansk Exempel. Han mal- ede en Række yderst effektfulde, til Tider pompøse Billeder, i hvilke Farven har en Lyskraft, i hvilke Sommeren straaler med en Solglans, der ikke før var set i dansk Kunst, men i hvis fjerlette, fejende Dans med Penslen hen over Tingene i Naturen — Land, Vand og Vegetation — det ofte har været umuligt at øjne andet end en stor Overflad- iskhed i Forhold til det egentlige og blivende ved Æmnet. Væsentlig paa samme Maade: som en Mal- er med langt mere historisk end personlig Betydning maa ZACHO ses. Han gjorde i 1881 Epoke i vor Landskabskunst med „Den første Sne“ og „Jysk Skovparti“, to store Bil- leder (delvis malede med Spartelen), af hvilke i hvert Fald det førstnævnte virkelig havde baade solide og glimrende Egenskaber, der kan forklare den Opsigt, det vakte. Men og- saa denne Kunstners Forhold til Naturen var mere et professionelt principmæssigt end et menneskeligt temperamentsmæssigt. Endda gik han tidligt over i Rækken blandt de 90