Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Magelige. Det samme kan ikke siges om NISS, langt den talentfuldeste og betydeligste af disse tre. Han havde Gemyt, havde det tilmed lidt paa samme stride Maade, som Vejret har det ved den Efteraarstid, han navn- lig foretrak at skildre. Han havde ganske vist ikke i sit Indre Strænge, hvori Stormen kunde gribe, og fra hvilke dens Bulder kunde naa som gribende Toner til Beskuerens Bevidst- hed. Men idet Vejret passerede hans Sind uden at blive tilstemt eller omstemt af det, naaede det til Gengæld med frelst Friskhed over i hans Billeder. Og han nøjedes i Tid- ens Løb ikke med at opsøge Oktober-Vejret dér, hvor han først havde Lykken med sig til at fremstille det, ved Nordsjællands inde- lukkede Skovsøer, hvor Stormen stiller af, og hvor der er Maade med dens Galskab. Noget sømandsagtigt raskt i hans djærve Natur fik ham til at søge Vejret op, hvor det er friskest og galest; ved Kysten, i vore Far- vande og selv paa fjærne Have. Fra Kysten har han bl. a. hjembragt Billedet af de af Blæsten knækkede Solsikker i en fattig Have ved Stranden, der giver saa slaaende sand en Skildring af det danske Efteraars Ubarm- hjærtighed. Fra fjærne Have har han hjem- bragt en Række Studier af Sø, som er sand- ere, saltere „Søstykker“, end de fleste danske Marinebilleder fra den nyere Tid. Intet af BLACHE, intet af CARL RASMUSSEN kan maale sig med dem, endskønt den ene af disse var en helbefaren, den anden den vidtbefarne Mand, som har malet os de interessante Bil- leder fra Grønland. Kun LOCHER, der i 80’ernes Begyndelse øvede en lignende for- friskende Indflydelse paa vor Kunst, som Niss, viste den Gang en lignende Ævne som denne, for den utempererede — og ukultiv- erede — Overførelse af Naturfriskheden til Lærredet. Synderlig længere end dertil drev ingen det i denne Kreds af naturalistiske Natur- malere. Alle havde de i denne Kreds (hvor- til ogsaa RUD. BISSEN kan regnes) mere Kraft end Finhed i Gemyttet, alle havde de ogsaa mere Kraft end Finhed i Haandelaget. Paa Professionens Vegne gik de paa Næverne løs paa Naturen og var ofte brutale mod den. Ingen af dem kunde tegne stort mere end til Husbehov; det gjaldt jo ogsaa nu om at kunne male! Til alt Held var det gennemgaaende finere Aander, som blev de førende indenfor Figurmaleriet, og til alt Held fik dette — først gennem Skoledannelsen hos Bonnat og senere gennem mangfoldig anden Paavirkning ude- fra paa første eller anden Haand — det Grund- lag af formel Kultur, der fattedes det sam- tidige Landskabsmaleri. Højst i denne Retning af formel Kultur naaede tidligst TUXEN. Han var et lærelet Intelligensmenneske, en Dux paa Malerskol- en, med en viljestærk Bestandighed i sin Flid, som var langt over den almindelige danske. Han udviklede sig dermed hurtigt og dog fuldendt grundigt til en Tekniker af høj Rang og syntes, da han i 1879 forbløffede vor Kunstverden med sin blændende „Sus- anna i Badet“, bestemt til store Bedrifter. Han var en mere skoleret Tegner og Form- er, end vi før havde set, men mærkeligst syntes han som Maler. Fremmed og ny var navnlig hans sensualistiske Svælgen i Farver, hvis mættede Lysholdighed sugede Blikket til sig og skaffede det ikke blot et Velbehag, men næsten en Vellyst. Et Skatkammer af kostelig Kunnen syntes at staa denne Kunst- ner aabent og stod ham virkelig aabent. Men det var, hvad man har kaldt hans tunge For- bandelse, at han i Grunden intet vidste, hvor- til han kunde bruge sin Rigdom. Uden and- et Midtpunkt i sin kunstneriske Karakter end en malerisk Interesse som i sin store Alsid- ighed atter var blottet for Midtpunkt, udgav han sin Rigdom paa Æmner, til hvilke intet knyttede ham mere end til alt andet. Sluttelig ødslede han dem paa mægtige og figurrige Gruppebilleder af Majestæter og kongelige Højheder, for hvilke man har langt mindre Grund til at være ham taknemlig end for den Generøsitet, hvormed han som Medstifter og Opretholder af „de frie Skoler“ lod de unge faa Del i sin store Kapital af Kundskaber. Dermed — langt mere end med sine senere Arbejder — har han bidraget i høj Grad til Udviklingen af vor Kunst. Det samme kan omtrentlig siges om en anden meget dygt- ig, men ligeledes midtpunktsløs Kunstner, SCHWARTZ, der ogsaa har haft Del i den yngre Generations Opdragelse, og som med- bragte store Betingelser for Lærergærningen 91