Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

i sin fine menneskelige Intelligens og sin skarpe kunstneriske Indsigt. Men den, der med sit eget Exempel havde Ævnen til at henrive og bedaare som ingen anden, rigtignok efter først at have forarget, det var Mesteren, KRØYER. Noget nær en Mester næsten allerede paa hvert Stadium af sine Læreaar! Noget nær en Mester allerede — som Karakterskildrer—, da han i Tyveaars- alderen malede „Fiskerne ved Stokken i Horn- bæk“. Noget nær en Mester — som Tegner, Former og Foredrager —, da han knap endnu i Trediveaarsalderen, efter endt Undervisning hos Bonnat og efter sin Paavirkning af Ve- lasquez, malede Ghitanoboligen i Granada, Sardineriet og Nanina. En virkelig Mester endelig — som Maler i Ordets heleste og videste Forstand—, da hans Karakterskildring, hans Form, hans Foredrag og hans Farvers Skønhed kulminerede foreløbig i Hovedværk- et fra hans Ungdom, det allerede klassiske Billede af de „italienske Hattemagere“, der paa Udstillingen i 1882 vakte en Storm for og imod. Med den Draabe, der hænger truende paa den stakkels udtærede Hattemagers Næsetip, havde Krøyers Naturalisme perset det yders- te ud af Naturen og Naturligheden. Det var vistnok ogsaa den, der fik Forargelsens Bæg- er til at svømme over, og som rejste en lignen- de Syndflod af Grovheder mod Kunstneren, som den, hvormed man en Gang i Frankrig havde begegnet Courbets berømte „Skærve- slagere“. Det er fra tysk Side rigtigt blevet sagt, at dette Billed i fransk Kunst danner et lignende Skæl, som „Hattemagernes“ i dansk. Courbets Billed er malet 30 Aar før Krøyers. Saa langt var vi altsaa tilbage i den europæi- ske Udvikling, da Krøyer med et Kæmpe- skridt indhentede den. Men han havde Fart i sig til mere end det. Han indhentede i Løbet af et Par Aar den franske Kunst paa en af Hovedvejene for den Udvikling, den siden Courbets Dage havde tilbagelagt. Han optog, som den, til Behandling de aller vanskeligste koloristiske Problemer: snart det kunstige Lys, snart Brydningerne mellem dette og Dagslyset, snart Sommernattens Genskin af Solen, snart Skinnet fra selve Solen, naar den staar højst paa Himlen og har jaget alle Skygger paa Flugt. Navnlig det sidste Problem har bestandig mere interesseret ham. Sluttelig næppe til Gavn for ham selv; men i hvert Fald paa et Tidspunkt til utvivlsom Gavn for vor Kunst. At han gik til Yderligheder i sin Stræben efter at udrydde Skyggerne af sin Kunst, at han, blændet af sit Lysbegær, blev blind for den Fare for Formens Opløsning, som hans Malemaade medførte for hans Kunst: derfor kan man med Rette laste ham. Derved har han svækket mange af sine senere Billeder og Studier; men derfor er den lige usvække- lig, den historiske Stilling, han indtager, som den første og største herhjemme, der kon- sekvent har gennemført Friluftsmaleriet. Indenfor Friluftsmaleriets vide Omraade har han skabt nogle af sine skønneste Værk- er: Sommeraftenbillederne med Fiskerne paa Skagen og Sommerdagsbillederne sammesteds fra med de badende Drenge. Men desforuden har han jo været virksom paa næsten alle de Omraader, paa hvilke Malerkunsten kan hente sit Stof direkte fra Livet. Han har malet Genre- billeder og Interiører, endog et Par Blomster- billeder; han har frem for alt malet Portræt- er og samlet dem til de velbekendte store Gruppebilleder. Ogsaa geografisk har hans Omraade været omfattende. Han har haft én Arbejdsplads i København, en anden paa Skagen, en tredie i Italien, medens Paris i de senere Aar maaske snarest har tjent ham til Hvilested. Stedse er han rejsefærdig. Og dog er det ikke vanskeligt i næsten hvert af hans forskelligartede Arbejder at finde det fælles, som er Tilknytningen til hans Person. Født med de lykkeligste Anlæg, født til Sejr uden megen Kamp, tidligt tilsmilet af Livet, blev han en Elsker af det smilende i Livet, — som det synes for Livstid. For at være saa blind, kan man næsten sige (som han er bleven det siden den Gang, da han malede Hattemageren og føjede sig efter den Tidens Trang til Hæslighed, der fremkom som en Reaktion mod den forudgaaende Tids Æsthetisering af Tilværelsens Jammer), for at være saa blind for alt andet end Skønhed- en og Glansen i Livet, maa man være to Ting: noget af et Barn og lidt af et Geni. Thi kun Geniet har kun én Idé om alt, og kun Barnet har den Idé, at alt er saare godt. Begge Dele var han: paa Overfladen af sin 92