Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Kunst lidt af et Geni, paa Bunden af den noget af et Barn. Derfor er Bunden i hans Kunst saa god, en ren og ægte Naivitet; men derfor er der heller ikke i hans Kunst nogen stor Dybde til Bunden. En Lyselsker og Skyggehader, som han var det i Livet, blev han det ogsaa i sin Kunst. Først i ren bog- stavelig malerisk Forstand. Hvad der aander og lever i Luften og dens Lys, det saa han i malerisk Afhængighedsforhold af og altid malerisk forskønnetgennem Atmosfæren. Der- med skal det ikke være ment, at han skulde mangle direkte Blik for det menneskelige. Han har i enkelte Portræter, f. Ex. Krohns og Schandorphs, naaet dybere i saa Hense- ende, end man egentlig kunde vente det af ham. Han har i „Musik i Atelieret“ først og fremmest, men ogsaa i de senere, mere offi- cielle store Gruppebilleder vidst at karakteri- sere hver enkelt af de Hundreder, han har maattet portrætere, ydest lignende og liv- fuldt, ofte med et Stænk af Skælmeri, oftere dog blot med en vaagen Opmærksomhed for den paagældendes Ejendommeligheder i Væ- sen. Men hvad han derom havde at sige, var dog altid mere som en flygtig — oftest iøvig aandrig og træffende — Bemærkning til det, hvorom han egentlig ønskede at tale. Og det egentlige for Krøyer, det var altid den maleriske Side af Sagen. I hans store Aftenbillede med Skagens Fiskere gaar Figur- erne ind og op i Stemningen og er Staffage, endskønt de fylder mere end det, man ellers forstaar ved Ordet. I „Musik i Atelieret“ anes Figurerne mere, end de ses, gennem den svævende Tobaksrøg og Tusmørket, som her var Opgaven. Paa en anden Opgave „Den franske Kunstudstillingskomité“ havde Krøyer skærpet sin Appetit ved at tilsætte Opgaven et vanskeligt Belysningsproblem, Brydningen mellem Lampe- og Dagslyset. Ogsaa Mesterværket „Videnskabernes Sel- skab“ formede han til et malerisk Problem af den yderste Vanskelighed, idet han mal- ede Scenen belyst af en Mængde enkelte Lys. Kun med Børsherrerne vidste han intet malerisk at stille op, og derfor blev Bil- ledet af dem det malerisk mindst interessan- te, medens det til Gengæld portrætmæssigt vel nok blev det fasteste og solideste i Ræk- ken. En Fare for det paa mange Maader løse har jo siden tiltagende truet Krøyer. Han er udsat for denne Fare allerede fra sin Haand, der med sin fænomenale Virtuositet er fristet til at gøre en lystig Leg af Arbejdet. Men en endnu større Fare for hans Arbejdes Alvor end hans lystige Haand, rummes maaske i selve hans lyskære Aand. At den fører Maleren i ham paa Afveje, navnlig naar han færdes i Sydens Sol, er allerede nævnt og allerede slemt. Men værre er det, at den Lyselsker og Skyggehader, som han er ikke blot i malerisk, men ogsaa i menneskelig Forstand, fører Mennesket i ham paa Afveje, at han synes at kunne blive kuldskær og kælen overfor Livet, som det er i Virkelig- heden, og at ville forflygtige sit aldrig meget dybe Menneskeforhold til det til et blot og bart malerisk Forhold, som endda er temlig løst. Kan hænde dog, at blot et fastere Op- holdssted og et dermed følgende fastere For- hold til en Æmnekreds vil være tilstrækkeligt til at befæste Krøyer i den Stilling, han hid- til har hævdet som Nationens første Maler i Nutiden. Deraf: af et fast Opholdssted og et fast Forhold til en Æmnekreds har i hvert Fald nogle af de bedste af Krøyers Samtidige hentet deres Styrke. Der er derimellem en- kelte, der, som han, har faaet deres Udvik- ling som Malere i Paris; der er dog flere, som først i en moden Alder har rejst, og for hvem selve Rejsen kun var som en Slags Bekræftelse af Rigtigheden af de Veje, de alt forinden havde betraadt. De havde det Held, disse, at tilhøre en Tid, hvor Kend- skabet til den ny Kunst ude paatrængte sig selv dem, der helst blev hjemme. Takket være et Aandssamkvem mellem Verden og Danmark, som navnlig G. Brandes havde bidraget til at fremme, takket være ogsaa en i vor Kulturhistorie helt ny Alliance mellem Penslens og Pennens Mænd, „det litterære Venstre“, med dets udprægede Interesse for udenlandske aandelige Fænomener, takket været fremdeles den aandelige Samkvems- stifter, hvortil Fotografien havde udviklet sig, var det ikke længere muligt for nogen af Hjemmesidderne blandt vore Kunstnere at være uvidende om de Krav til malerisk Fremstilling, der stilledes ude og navnlig i Frankrig. Et Arnested havde Revolten mod 93