Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

de udlevede danske Traditioner for det mal- eriske i Malerkunsten særlig paa Skagen, hvor en Koloni af fremskridtssindede Kunst- nere ikke blot fra Danmark, men ogsaa fra Norge og Sverrig i flere Aar holdt til. Og videre bredte Bevægelsen sig til de den Gang ganske unge, som noget senere besøgte „de frie Skoler“. Paa den Maade gik det til, at Dueligheden i selve den Kunst at male ophørte at være et Privilegium for dem, der havde tilegnet sig den ude, og blev fælles for mange. Der- for fik vor ny Kunst dog ikke noget kedeligt Fællespræg af en Skole, end sige af en frem- med. Tværtimod. Det er, naar alt gøres op, vel nok den største Vinding, vor Kunst gjorde i 80’erne: den fulde Frihed for de enkelte Indi- vidualiteter. At indføre, som man den Gang gjorde det, Naturalisme i Eckersbergs Føde- land, det var maaske i Grunden at føre Kul til Newcastle. Men nødvendig og ny i Danmark var Indførelsen af den fulde kunstneriske Fri- hed for den enkelte. Det er Kritiken, der ind- rømmer eller indskrænker slig Frihed. Dansk Kunst, der ikke nød den under Høyen, har i fuldere Maal nydt den under hans Efter- følgere. Den misbrugte ikke denne Frihed til Extravagancer og Yderligheder. Bedre end at slaa sig løs i løse Forhold passede det de danske Kunstnere den Gang, som før, at træffe et Hjærtevalg for Livstid og at hygge sig med samme Følelser i deres Æmne- kreds, hvormed velgifte Folk hygger sig i deres Familiekreds. Saaledes slog f. Ex. ANCHER sig ned paa Skagen, hvor han nu snart i fem og tyve Aar har haft sit Hjem. Hurtigt satte han sig her i fast sjælelig Besiddelse af alt, hvad der laa indenfor den lokale Kreds af Æmner. Først af det menneskelige ; først siden af det maler- iske. Han havde som Maler en lidt trang Vej at gaa; han havde af Naturen intet aabent Øje for Farver og Farvers Skønhed; han havde end mindre af Naturen nogen let og lykkelig Haand; om et af hans tidlige Billeder blev det træffende sagt, at det saa ud, som om det var „malet med Bælgvanter.“ Han var ellers alt andet end karrigt ud- styret af Naturen. Han havde en udpræget Kompositionssans, hvorom navnlig vidner hans udmærkede Ungdomsbilled, „Lægpræ- dikanten“, og han havde dertil en fintmærk- ende Sans for Sindsstemninger, hvorom taler mange af Figurerne i det samme Billed, men særlig den, hvorefter det har Navn. Dog var det først paa Forårsudstillingen i 1880, at Ancher vandt en stor og endelig Sejr med sit berømte Billed, „Vil han klare Pynten?“ Hvad der den Gang var en hidtil usét Kraft og Bredde, tager sig ikke længere saa bredt og kraftigt ud, og Ancher er gaaet mægtigt frem siden, idet han holdt Skridt med Tiden som Iagttager paa første Haand af Atmosfær- ens Indflydelse paa Farven. Sit første Frem- skridt som saadan Iagttager skylder han vist- nok en Paavirkning fra sin Hustru, Fru ANNA ANCHER. Hun var af Naturen be- gavet med den sikreste maleriske Sans, og hun kom næsten fuldfærdig som Kunstner- inde til Syne for Publikum og vandt det strax med sin indtagende følelsesfulde Kunst. Den var i Modsætning til Anchers Friluftskunst en Stuekunst. Han fulgte Fiskerne paa deres raske Færd udenfor Hjemmene; hun søgte Kvinderne eller de gamle Mænd op ved deres Syslen inden Døre. Dels havde hun Hjærte mest for dem, dels skyede hun vel ogsaa at betræde de Enemærker, som hendes Mand allerede da havde erobret. Og som de saa- ledes gik hver sin Vej for at hente deres Æmner, saaledes gik de ogsaa hver sin Vej i Behandlingen af dem. Hun fordybede sig i den enkelte Skikkelses Sjæleliv, medens han var en Elsker af Situationer. Han tog jævn- ligt tungt og haardt fat; hun havde en med- født let Haand, og hvad der kom fra denne Haand, var altid i sin Art fuldkomment. Tid- ligt var hun, i Modsætning til ham, forbavs- ende moden. Ikke mere end to og tyve Aar gammel udstillede hun „Maageplukkerne“, et lige mesterligt fortalt og malet Billed. Den gamle Mand, som her med et lunt Smil sid- der bøjet over sit Arbejde, havde Ancher nogle Aar i forvejen benyttet som Model til „En leende gammel Mand“. Det var et ro- bust og solidt Maleri, nært Naturen, nært Frans Hals i Liv og Humor og uden Spor af den Grimace, der skæmmede et i 1879 malet Billed af „To unge Piger, der taler med Beskueren.“ Men Fru Anchers Frem- stilling af den gamle Mand er stilfærdigere, fornemmere Kunst. Ancher holder af at lade 94