Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

sine Figurer henvende sig til Beskueren; der er i hans Produktion et helt Galleri af Figurer, som ler til Beskueren, taler med Beskueren eller i hvert Fald ser paa Beskue- ren. Fru Anchers Figurer lever mere et Liv for sig selv uden Bevidsthed om at blive malede. ^Ogsaa af den Grund synes hendes Smag finere end hans. Men den fine Smag, der i udpræget Tilstand mere er et kvindeligt end et mandligt Instinkt, har sluttelig bredt sig i hendes Kunst paa Bekostning af noget væsent- ligere og stundom givet de senere af hendes Billeder et Kvindepræg, som de tidligere ganske var fri for. Fristet af sin fine Smag for Farver (en særlig kvindelig Form for Smag), er hun bleven forledt til maleriske Experimenter — derimellem det meget mod- erne og taknemlige: at stemme mange Toner af samme Farve symfonisk sammen —, og Sansen for saadanne har afledet noget af den Sans for det menneskelige, der oprindelig var Fodfæstet og Fastheden i hendes Kunst. Anchers Udviklingsgang siden den Gang, da han malede „Vil han klare Pynten?“, lad- er sig endnu vanskeligt overskue. Saameget er dog sikkert, at han under Paavirkning af sin Hustru, maaske ogsaa af Krøyer og senere Udenlandsrejser fik mere Luft og Lys og større Finhed i sine Farver og et større Herredømme over sin Haand. „En syg ung Pige“ og „Barnedaaben“ er Vidnesbyrd om en virkelig høj malerisk Kultur. Gennem- adlet helt af nogen saadan er dog Anchers Kunst aldrig bleven. Den magter til Tider det artistisk raffinerede; men den forfejler det rigtignok lige saa ofte og netop oftest, hvor den intet andet har til Hensigt. Til Bagateller var denne Kunstner ikke født. Det er mellem Bagatellerne fra hans Haand, man finder de fleste af hans mange mislyk- kede Arbejder, og det er mellem de store Billeder med de storladne Motiver, man maa søge hans ypperste. Som i al anden Kunst er der i Anchers uvillet Selvskildring; men sjældent møder man i dansk Kunst et Selv af en saadan Styrke. Han er mere af en Mand, synes det, end danske Mænd er flest. Derom taler aller- ede den sejge Vilje, hvormed han alle Dage ikke blot har trodset og jævnlig overvundet Vanskeligheder, men haft sin Lyst af at stille sig dem selv i Vejen, bl. a. ved Gang efter Gang at male legemstore Figurer — flere eller endog mange — paa mægtige Lærreder. Derom taler videre det Tilfælde, hvori der dog nok er en Tanke, at noget nær hans første kunstneriske Forelskelse, i hvert Fald den, der blev den endeligt bestemmende for hans Liv som Kunstner, har gældt just Mænd som Skagens Fiskere. Derom taler dog tyde- ligst den dybe Slægtskabsforstaaelse, han har vist af Mandsmodets og Mandskraftens Mærk- er paa disse Mænd. Om end Anvendelsen af Stil og anden Kunst ingenlunde er ukendt for Ancher som Midler til monumental Virk- ning (se f. Ex. det statelige Portræt i hel Figur af hans Hustru), saa er det dog ikke paa Midler af den Art, det beror, naar hans Fiskere jævnligt virker som sande Monu- menter for Mandigheden. Han har blot af mandigt Instinkt og Sympathi pointeret og dermed heroiseret deres Mandighed og sam- tidig karakteriseret sig selv som Manden blandt de danske Malere. Manden i en snævrere, men ikke mindre smuk Forstand af Ordet: Ægtemanden og Familiefaderen i vor Kunst er VIGGO JO- HANSEN. Saa snævert som han, har ingen anden draget Grænserne forsin Kunst; men derfor er heller ikke megen Kunst saa gen- nemlun, som hans, af Hjærtets milde Varme. Han begyndte som Roeds Elev med en over- ordentlig Fasthed og Sikkerhed i Formbe- handlingen og viste sig i sine første Arbejd- er desuden i Besiddelse af et sjældent smukt Foredrag. Han hørte til dem, der sent kom ud at rejse. Men han gjorde Bevægelsen mod en farverigere og friskere Behandling, end den hidtil gængse, med saa godt som nogen af dem, der rejste, og øvede sig i saa Henseende i nogle store Billeder med frem- trædende Indhold af Nature morte, Billeder, som nu synes lidet interessante, men som historisk hører med blandt dem, der her- hjemme bidrog til at højne Kravet til det maleriske. Med „En Sovekammerscene“ og „Den unge Moder som Patient“ begyndte Johansen den lange Række Billeder fra sit Hjem, i hvilke hans maleriske Forhold til Motiverne har været det skiftende, hans menneskelige Forhold det blivende og be- 95