Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

ständige. Han har senere dyrket Landskabs- maleriet, og han er en af de Figurmalere, ved Hjælp af hvilke dette har faaet en For- nyelse, som de professionelle Landskabsmal- ere var ude af Stand til at give det. Fra Skag- en, fra Tidsvilde, men navnlig fra Dragør har han malet Landskaber med jævne og enkle Motiver, men med komplicerede Op- gaver for ham, der særlig lagde Vægt paa Lysfænomenerne. I Gengivelsen heraf har han udmærket sig og skabt sig en smuk Plads blandt vore Friluftsmalere. Men som Hjemmets Maler og Interiørmaler er han forud for alle, i hvert Fald rigere end nogen paa de dertil hørende Betingelser. Han over- førte tidligt paa sit Stuemaleri Friluftsmaleri- ets Opdagelse af Atmosfærens Indflydelse paa Farverne. I Besiddelse af en højt udvik- let malerisk Teknik fik han Luft og Lys til at svøbe sig, som de gør det i Virkeligheden, om alt levende og dødt i Stuerne, og langt fra at han dermed svækkede Virkningen af Livet i disse Stuer, blev Virkningen heraf kun yderlig tilforladelig og troværdig. Foran et Interiør-Billed af Johansen har man altid en illuderende Fornemmelse af, at man kom- mer dumpende uanet og uventet ind af Dør- en til hans Hjem. Dér staar Moderen ved Servanten i Soveværelset og tørrer langsomt sine Hænder, henfalden i Betragtning af en lille Dreng, der ligger og sover i hendes store Seng. Dér sidder hun i Skumringen ved Kakkelovnsilden og fortæller Æventyr for Børnene. Dér sidder disse en Aftenstund rundt om et Bord, fordybede i Læsningen af deres Lektier. Dér bliver man uforvarende Vidne til den ugentlige Storvask i Barnekam- ret. Dér kommer man til Ulejlighed en Jule- aften, netop som Børnene danser og synger om det tændte Træ. Dér falder man en anden Aften ind i Huset just naar Vennerne er samlede, og Samtalen ved Toddyen er kom- men saa godt i Gang, som kun Johansen kan faa den. Eller der er rigtigt Selskab i Huset med mange Lys og Silkekjoler og hvide Skjortebryster, og det er allerede „efter Af- tensbordet“, hvor det er aller flovest at komme dumpende. — Nu er jo imidlertid ikke Forholdet det, at det er en En selv, der trænger sig ind i alt dette private; det paatvinger sig tværtimod En, og deri kan der maaske stundom være noget næsten altfor naturligt form- og fagonløst, som man maaske ikke altid er oplagt til strax at optage saa smukt og godt, som det er ment. Der skal jo noget Ceremoniel, nogen Stil til, for at Kunsten kan være en virkelig Fest for Sind- et. Men er man træt af saadant Ceremoniel (og man har haft Anledning til at blive det i de seneste Aar, hvor man fik nok af Stil, men oftest blev snydt for Feststemningen), saa vender man atter med Glæde tilbage til denne Kunstner, der ikke byder paa store Festlig- heder, men hvis Kunst er et aabent Hus for enhver, der har Lyst at se, hvor smukt og godt man kan have det, naar man blot har Talent og Hjærte. Medens Johansen har været en Fortsætter af de særlig danske Traditioner for et intimt Forhold mellem Maleren og hans Motiver og har hævdet dette Forhold med en Ensidig- hed, som ingen anden, har han samtidig malerisk været en Fornyer, der med sine dristige Experimenter endog har gjort stærke Tilløb til Impressionismen. Der er vel i Grunden kun én herhjemme, hvis Farvesyn er mere impressionistisk, det er PHILIPSEN. Faa har haft saa rummelig en Tilegnelses- ævne, som han. Han har ikke blot tilegnet sig de Opdagelser, de franske Impression- ister gjorde, bl. a. af Farvernes Dekompo- nering, han har ogsaa tilegnet sig noget af saa ganske anden Retning som de gamle Hollænderes Sans for Motivernes Linjevirk- ning. Han har rejst meget, set meget og dog ikke forset sig paa noget. Han er vedbleven at være saa dansk i sit Sind, at han stundom kan minde om Lundbye, skøndt han udadtil adskiller sig fra denne ved at være en mindre god Tegner og en meget bedre Maler. Han er maaske noget mandigere i sin Følsomhed for Dyrene, end Lundbye; men i det store og hele har han Opfattelsen af dem fælles med denne. Ogsaa han synes at prise sine firbenede Medskabninger lykkelige ved, at de kan leve lystigt i Guds frie Natur eller rettere i den gode Bid deraf, der har Navn af Saltholmen. Selv elsker han Naturen og dette Sted specielt, hvor der er store Himle og stærk Sol og anden fuld Frihed for Vejr- et. Deraf har hans robuste Person et inten- sivt fysisk Behag, som meddeler sig til hans 96