Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Billeder og er den indre Åarsag til deres uforlignelige Friskhed. Men Meddelelsen her- af vilde naturligvis ikke komme i Stand, hvis han ikke raadede over de behørige Midler, og i saa Henseende var han rustet, som ingen anden. Ingen har hans Højde i Lyset, ingen hans Klarhed i Skyggen; ingen kan derfor konkurrere, som han, med Solskinsvirkning- erne i selve Naturen, hvis Farverenhed han med et Hang til Overkolorering snarest er tilbøjelig til at overbyde. I Kraft af saa blænd- ende og dog fuldt lødige Midler og i Kraft af en Følelse for Naturlivet, der ikke staar tilbage for hans Følelse for Dyrelivet, har da ogsaa denne Dyrmaler udviklet sig til at blive en af vore ypperste Landskabsmalere, den ypperste maaske af alle som Skildrer afVind og Vejrligt. Lidt mere udvendigt blændende var — i hvert Fald da han vakte mest Opmærksom- hed — en anden af vore Dyrmalere, THER- KILDSEN, en yderst haandfærdig Kunstner, hvis Sympathiforhold til Dyrene har haft vanskeligt ved at gøre sig gældende med Fin- hed gennem hans Kunsts noget brutale Form, men som dog er en af dem, hvis Navne vil leve, fordi de knytter sig til Gennembrudet af det maleriske i vor Kunst. Til Indehaverne af saadanne Navne kan man maaske ogsaa regne den i Tyskland uddannede BERTHA WEGMANN, bekendt af en Række glim- rende Portræter, hvori Udtrykket er tind- rende levende uden dog at være meget dybt, endvidere BRASEN, hvis maleriske Inter- esse og solide maleriske Ævne har været trofast anvendt paa noget af alt, Dyr, Genre, Portræt og Landskab, fremdeles SCHLICH- TING CARLSEN, der med en prikkende Pensel skabte sig et sært impressionistisk, men levende og personligt Udtryk for sin Sans for Sommerens grønne Frodighed. I denne Sammenhæng kan ogsaa nævnes THIELE, der, skøndt ældre, deltog i de yngres maleriske Bestræbelser, ANNA PE- TERSEN, hvis mandige Karaktersans en Tid lang gjorde hende til en af Tidens kraft- tigste og krasseste Naturalister, samt endnu en begavet, Kunstnerinde, SOFIE HOLTEN, der ligeledes var en mandsmodig Forkæmper for Sagen. Og til alle disse Kunstnere, der, trods Forskel i Køn og Alder og Forskel i Omfang og Årt af Begavelse, følte sig sam- mensvorne om den store og løftende Opgave at forbedre den maleriske Side af Maler- kunsten i Danmark, kan saa endnu henføres et Par Malere, som ellers vilde være van- skelige at gruppere, eftersom de i deres vid- ere Udvikling blev altfor excentriske til at kunne indordnes i nogen bestemt Kreds. Den ene er HANS NIK. HANSEN, hvis dristige Førsteforsøg som Maler falder i de bevægede første Aar af Firserne. Der tænkes her navnlig paa „Fra en Kirkegaard“ og „Kvinder paa Heden“, Billeder, hvis rebelske Behandlingsmaade (med Spartel og med væl- dige Lag af Farve) ganske vist ikke mere synes saa fortjenstfuld som den Gang, men som har blivende Værd i den Pathos, hvor- til Fortællingen i dem hæver sig. Som Maler er det ikke senere lykkedes denne højtbe- gavede Kunstner at gøre det Mesterværk, hvortil hans rige Ævner forpligtede ham, — maaske fordi noget altfor livligt og kapriciøst i hans romantisk anlagte Sind har hindret ham i Stadighed; men maaske ogsaa fordi hans Idé-Rigdom har krævet et lettere og hurtigere Afløb end det gennem Penslens møjsommelige Arbejde. Som Illustrator og navnlig som Raderer har han fundet et saa- dant lettere og hurtigere Middel til Meddel- else, og har han end i sine Illustrationer og Raderinger udstykket sin Begavelse, saa sam- ler Indtrykket af den sig dog atter gennem hans Bøger og Blade til Billedet af en lyrisk Excentriker, der kun har én Overmand her- hjemme: hin anden lyriske Excentriker: ZAHRTMANN. Paa anden Maade' end nogen af de andre har denne mærkelige Kunstner haft Betyd- ning for Farvesansens Udvikling her i Land- et. Medens de andre koloristisk mere eller mindre var Objektivikere, hvis Søgen galdt den sande Gengivelse af Naturens egne Farver, var han som Kolorist en udpræget Subjektiviker. Vel undlod ikke heller han Farvestudiet efter Naturen: men det var ham ikke et Maal i sig selv; det var ham kun et Middel til at kontrollere sit personlige indre Farvesyn. Thi han havde, i Modsætning til alle de andre, Farvefantasiens yderst sjældne Ævne og tilmed en Farvefantasi af en yderst sjælden Art. I et sært Lune blandede Natur- D. M. II. 9 97