Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

Forfatter: E. Buch Andersen

År: 1919

Sider: 507

UDK: 661.2 TB

DOI: 10.48563/dtu-0000097

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
489 Der er imidlertid en Kvælstofkilde, der maa betragtes som uudtømmelig; det er Atmosfæren. 79 % af den atmosfæriske Luft er Kvælstof, og det vil sige, at der over 1 km2 af Jords overfladen findes ca. 8 Mill. Tons Kvælstof eller tilstrækkeligt til at dække Verdensforbruget i 25 Aar. Her er altsaa ikke Fare for at bruge Beholdningen op. Men for at det atmosfæriske Kvælstof skal kunne komme Landbruget til Gode, maa det bindes kemisk i Form af Nitrat, Ammoniak eller lign. Kvæb stofproblemet er herved blevet til et rent teknisk Problem. Nu er det saaledes, at har man først faaet Kvælstoffet buns det i en eller anden Form, volder det ikke særlige Vanskelig* heder for den kemiske Teknik at overføre denne Kvælstoffor* bindelse til andre. Men selve det frie, luftformige Kvælstof ucb mærker sig kemisk ved at være ret inaktivt, det vil meget nø* digt reagere med andre Stoffer. Det har derfor, som bekendt, voldet meget store Vanskeligheder at finde teknisk brugbare Metoder til Binding af Luftkvælstof, og det kan sikkert siges at betyde en ny Mærkepæl i Historien, da dette første Gang lykkedes, og der dermed paa en vis Maade blev lukket op for Atmosfærens uhyre Kvælstoflager. Først hermed er der aabnet virkelige Muligheder for en Løsning af Kvælstofproblemet. Luftkvælstof- Industrien. De Metoder, efter hvilke man har søgt at binde Luftkvælstof* fet, kan deles i fire Grupper; man har bundet det til Ilt som Salpetersyre, til Brint som Ammoniak, til Metaller som Nitrid og endelig til Kulstof som Cyanid eller Cyanamid. Paa Fig. 3 er disse Processer indtegnet med tykke Linier; kun een af dem, den direkte Forbrænding, fører lige til Salpetersyre, de andre giver som Slutningsprodukt Ammoniak, der saa enten kan an* vendes som saadant eller ved Hjælp af en særlig Proces (kata? lytisk Iltning) omdannes til Nitrit eller Nitrat. Bedre Oversigt over de tekniske Metoder giver Fig. 4. Kvæb stoffet tages under alle Omstændigheder fra Luften; kun ved den direkte Forbrænding kan der gaas ud fra selve den atmos? færiske Luft, ved de andre Processer maa man først skille Kvæk stoffet ud fra Luftens øvrige Bestanddele, hvilket som Regel gøres ved fraktioneret Destillation af flydende Luft. Vi skal nu betragte de enkelte Processer lidt nærmere. Den direkte elektrotermiske Iltning var den første Proces, som