Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)
Forfatter: E. Buch Andersen
År: 1919
Sider: 507
UDK: 661.2 TB
DOI: 10.48563/dtu-0000097
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
489
Der er imidlertid en Kvælstofkilde, der maa betragtes som
uudtømmelig; det er Atmosfæren. 79 % af den atmosfæriske
Luft er Kvælstof, og det vil sige, at der over 1 km2 af Jords
overfladen findes ca. 8 Mill. Tons Kvælstof eller tilstrækkeligt
til at dække Verdensforbruget i 25 Aar. Her er altsaa ikke Fare
for at bruge Beholdningen op. Men for at det atmosfæriske
Kvælstof skal kunne komme Landbruget til Gode, maa det
bindes kemisk i Form af Nitrat, Ammoniak eller lign. Kvæb
stofproblemet er herved blevet til et rent teknisk Problem.
Nu er det saaledes, at har man først faaet Kvælstoffet buns
det i en eller anden Form, volder det ikke særlige Vanskelig*
heder for den kemiske Teknik at overføre denne Kvælstoffor*
bindelse til andre. Men selve det frie, luftformige Kvælstof ucb
mærker sig kemisk ved at være ret inaktivt, det vil meget nø*
digt reagere med andre Stoffer. Det har derfor, som bekendt,
voldet meget store Vanskeligheder at finde teknisk brugbare
Metoder til Binding af Luftkvælstof, og det kan sikkert siges
at betyde en ny Mærkepæl i Historien, da dette første Gang
lykkedes, og der dermed paa en vis Maade blev lukket op for
Atmosfærens uhyre Kvælstoflager. Først hermed er der aabnet
virkelige Muligheder for en Løsning af Kvælstofproblemet.
Luftkvælstof- Industrien.
De Metoder, efter hvilke man har søgt at binde Luftkvælstof*
fet, kan deles i fire Grupper; man har bundet det til Ilt som
Salpetersyre, til Brint som Ammoniak, til Metaller som Nitrid
og endelig til Kulstof som Cyanid eller Cyanamid. Paa Fig. 3
er disse Processer indtegnet med tykke Linier; kun een af dem,
den direkte Forbrænding, fører lige til Salpetersyre, de andre
giver som Slutningsprodukt Ammoniak, der saa enten kan an*
vendes som saadant eller ved Hjælp af en særlig Proces (kata?
lytisk Iltning) omdannes til Nitrit eller Nitrat.
Bedre Oversigt over de tekniske Metoder giver Fig. 4. Kvæb
stoffet tages under alle Omstændigheder fra Luften; kun ved
den direkte Forbrænding kan der gaas ud fra selve den atmos?
færiske Luft, ved de andre Processer maa man først skille Kvæk
stoffet ud fra Luftens øvrige Bestanddele, hvilket som Regel
gøres ved fraktioneret Destillation af flydende Luft. Vi skal
nu betragte de enkelte Processer lidt nærmere.
Den direkte elektrotermiske Iltning var den første Proces, som