Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

 488 Den vigtigste af disse er Stenkullenes Kvælstof. Kul og Tørv er jo af vegetabilsk Oprindelse, og en Del af Planternes Kvælstof findes stadig bundet deri. Forbrændes Kullene paa almindelig Vis, gaar Kvælstoffet tabt; men hvis man først frem* stiller Gas af dem, og bagefter brænder Gassen og Koksene, kan man vinde en Del af Kvælstoffet, idet dette nemlig gaar over i Gassen dels som frit Kvælstof og dels som Ammoniak, saaledes at raa Stenkulsgas indeholder ca. 1 Vol.*°/o Ammoniak. Af Gassen vindes Ammoniakken ved Udvaskning med Vand og oparbejdes for Størstedelen til Ammoniumsulfat. Skønt Kvæl? stofindholdet i Kullene kun andrager ca. 1 %, er det dog me? get betydelige Mængder Kvælstof, der vindes paa denne Maade, dels i Gasværkerne, men navnlig i Koksværkerne, hvor den samme Proces foretages, kun at Koksene er Hovedproduktet. Tabellen viser Verdensproduktionens Størrelse i de forløbne Aar; det er meget betydelige Mængder, men de kommer dog Aar: Verdensproduktion: Aar: Verdensproduktion: 1900 .... 510000 t 1911.. 1181000 t. 1905 . . . . 637000 » 1912.. 1331000 » 1908 . . .. 1910. . . . 878000 » .... 1057000 » 1913.. 1439000 » ikke op paa Siden af Chilesalpeteret; derimod har den relative Stigning været større. Ammoniumsulfatet er, som før nævnt, en noget mindre direkte Kvælstofgødning end Chilesalpeteret, og saa maa det erindres, at det er et Biprodukt, hvis Produktion til enhver Tid er afhængig af Forholdene i helt andre Industri* grene. Ogsaa andre Brændselsmaterialer som Tørv og Brunkul indeholder Kvælstof, der ved passende Behandling delvis kan vindes som Ammoniumsulfat. I disse Tider, hvor Kvælstof* spørgsmaalet har trængt sig saa stærkt i Forgrunden, er det blevet taget under alvorlig Overvejelse, om ikke det meste Brændsel burde passere et Gasværk, inden det blev brændt; herved kunde man vinde meget store Mængder af det værdi# fulde Kvælstof og andre Biprodukter, og den dannede Gas kunde bruges til Drift af Elektricitetsværker, hvorefter Koksene kunde blive brændt paa almindelig Vis. Men selv om dette blev gennemført, vilde man alligevel ikke have ubegrænsede Mængder Kvælstofgødning til Disposition, og saa længe det ikke er gennemført, er Spørgsmaalet om nye Kvælstofkilder sta* dig meget brændende.