Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)
Forfatter: E. Buch Andersen
År: 1919
Sider: 507
UDK: 661.2 TB
DOI: 10.48563/dtu-0000097
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
488
Den vigtigste af disse er Stenkullenes Kvælstof. Kul og Tørv
er jo af vegetabilsk Oprindelse, og en Del af Planternes
Kvælstof findes stadig bundet deri. Forbrændes Kullene paa
almindelig Vis, gaar Kvælstoffet tabt; men hvis man først frem*
stiller Gas af dem, og bagefter brænder Gassen og Koksene,
kan man vinde en Del af Kvælstoffet, idet dette nemlig gaar
over i Gassen dels som frit Kvælstof og dels som Ammoniak,
saaledes at raa Stenkulsgas indeholder ca. 1 Vol.*°/o Ammoniak.
Af Gassen vindes Ammoniakken ved Udvaskning med Vand og
oparbejdes for Størstedelen til Ammoniumsulfat. Skønt Kvæl?
stofindholdet i Kullene kun andrager ca. 1 %, er det dog me?
get betydelige Mængder Kvælstof, der vindes paa denne Maade,
dels i Gasværkerne, men navnlig i Koksværkerne, hvor den
samme Proces foretages, kun at Koksene er Hovedproduktet.
Tabellen viser Verdensproduktionens Størrelse i de forløbne
Aar; det er meget betydelige Mængder, men de kommer dog
Aar: Verdensproduktion: Aar: Verdensproduktion:
1900 .... 510000 t 1911.. 1181000 t.
1905 . . . . 637000 » 1912.. 1331000 »
1908 . . .. 1910. . . . 878000 » .... 1057000 » 1913.. 1439000 »
ikke op paa Siden af Chilesalpeteret; derimod har den relative
Stigning været større. Ammoniumsulfatet er, som før nævnt, en
noget mindre direkte Kvælstofgødning end Chilesalpeteret, og
saa maa det erindres, at det er et Biprodukt, hvis Produktion
til enhver Tid er afhængig af Forholdene i helt andre Industri*
grene. Ogsaa andre Brændselsmaterialer som Tørv og Brunkul
indeholder Kvælstof, der ved passende Behandling delvis kan
vindes som Ammoniumsulfat. I disse Tider, hvor Kvælstof*
spørgsmaalet har trængt sig saa stærkt i Forgrunden, er det
blevet taget under alvorlig Overvejelse, om ikke det meste
Brændsel burde passere et Gasværk, inden det blev brændt;
herved kunde man vinde meget store Mængder af det værdi#
fulde Kvælstof og andre Biprodukter, og den dannede Gas
kunde bruges til Drift af Elektricitetsværker, hvorefter Koksene
kunde blive brændt paa almindelig Vis. Men selv om dette
blev gennemført, vilde man alligevel ikke have ubegrænsede
Mængder Kvælstofgødning til Disposition, og saa længe det
ikke er gennemført, er Spørgsmaalet om nye Kvælstofkilder sta*
dig meget brændende.