Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

487 Ernæring og derved muliggjorde det moderne Landbrug med den kunstige Tilførsel af Kvælstofnæring. I første Linie søgte man naturligvis at udnytte det i Naturen forekommende bundne Kvælstof, som f. Eks. Chilesalpeteret, det i Chile forekommende Natriumnitrat, der udgør det eneste kendte virkelig store natur# lige Kvælstoflager. Anvendelse af Staldgødning havde været kendt før, men blev først nu videnskabeligt begrundet. Chilesalpeteret er for saa vidt et bedre Gødningsstof end Staldgødning eller Guano, idet Nitratet direkte optages, medens disse først skal gennemløbe en Række Processer, for at Kvæl* stoffet kan blive omdannet til Nitrat, hvorved der jo tilmed mistes en Del af Kvælstoffet; men i andre Henseender staar Chilesalpeteret noget tilbage. Udførselen af Salpeter fra Chile er da ogsaa, som Tabellen viser, steget meget stærkt i Tidens Løb. Det sidste normale Aar Aar: Udførsel: Aar: Udførsel: 1849 ... .... 19365 t. 1909... . . . 1851000 t. 1869 ... .... 99000 t. 1911... ... 2420470 t. 1889 ... ... 674000 t. 1913.. . .. 2705820 t. 1899 . .. .. 1260800 t. 1913 var Udførselen oppe paa 2,7 Mill. Ions. Heraf er dog kun Vs anvendt til Landbruget, idet det bundne Kvælstof og* saa har andre og navnlig en for Tiden særlig aktuel Anvendelse, nemlig til Fremstilling a£ Sprængstoffer. Det kan i denne Sam* menhæng anføres, at en af de krigsførende Magter under en enkelt Offensiv i Krigen brugte Sprængstoffer i en Mængde svarende til 400000 Tons Chilesalpeter, eller lige saa meget som Danmark forbruger til Gødning i 8 Aar. Under fredelige Forhold gaar jo dog altsaa heldigvis Hovedmængden af Kvæb stoffet til Landbruget. Nu er det imidlertid klart, at selv om Mængden af Chilesab peter er meget stor, saa er den ikke uendelig, og før eller senere maa Lageret blive tømt. Man anstillede ret tidligt Undersøgelser over Salpeterlejets Udstrækning, og der fandtes kun at være Salpeter til ca. 40 Aar, saafremt Forbruget stadig steg i samme Grad. Senere er der blevet opdaget mere Salpeter, saa at der nu maaske er nok til 100 Aar, men engang vil Bunden blive naaet, og det vilde betyde en Katastrofe, saafremt man ikke tillige havde andre Kvælstofkilder.