Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

504 høje Temperatur. Udgangsmaterialerne er billige, men Kraftfor* bruget er ikke helt ringe. Pr. Kilowattaar bindes ca. 5000 kg Kvælstof og fremstilles ca. 2 Tons Aluminiumhydroxyd. Det er dette værdifulde Biprodukt, som gør, at Processen i det Store kan forrente sig; men samtidig gør det Fabrikationen af* hængig af Aluminiummarkedet. Mærkværdigt er det, at rent Aluminiumilte ikke egner sig nær saa godt til denne Proces som Bauxit; Urenhederne i dette (navnlig Jern) spiller aaben' bart en stor Rolle ved at katalysere Processen. Luftkvælstoffets Overførelse til Baryumcyanid var den første Proces til Kvælstof binding, som blev forsøgt i virkelig stor Stil; den blev imidlertid atter opgivet som urentabel, Metoden er baseret paa, at f. Eks. en Blanding af Baryumkarbonat og Kul ved Temperaturer i Nærheden af 1000—1100° kan reagere med Kvælstof under Dannelse af Baryumcyanid. Cyanid kan imidlertid ikke bruges til Gødningsstof, og man omdannede derfor Kvælstoffet til Ammoniak ved at lade Massen køle af til ca. 300° og blæse Vanddamp ind over den; derved gendan* nes Baryumkarbonat, medens Kvælstoffet fraspaltes som Am* moniak. Der blev engang bygget et stort Anlæg i Tilknytning til en Ammoniaksodafabrik for at forsyne denne med Ammoniak, men Metoden blev som nævnt opgivet, fordi Gasværkerne kunde levere Amoniakken billigere. Cyaniddannelsen kræver nemlig Tilførsel af meget betydelige Varmemængder, der absor? beres omtrent 100000 cal. for hver 28 g Kvælstof, som bindes; hertil kommer yderligere Varmetabet ved Driften. I den nyeste Tid har man i Sverrig taget denne Metode op paa et noget andet Grundlag; ved at sammensmelte alkalirige Bjærgarter med Kul i elektrisk Ovn og lede Kvælstof igennem Massen faas et Reaktionsprodukt, der indeholder Alkalicyanid, og af hvilket der kan fremstilles Ammoniak og Potaske eller Soda. Ogsaa her kræves store Energimængder, og Udnyttelsen er ikke sær* lig god (der bindes ca. 100 kg Kvælstof pr. Kilowattaar); men de meget værdifulde Biprodukter kan muligvis alligevel gøre Fabrikationen rentabel. Den sidste Proces, der skal omtales, Dannelsen af Kalcium* cyanamid, betød egentlig en Skuffelse, da den fremkom. Frank og Caro iagttog, at Kvælstof ved høj Temperatur kan reagere med visse Karbider f. Eks. Kalciumkarbid, og det antoges til at bo gynde med, at der derved dannedes Kalciumcyanid, og de før*