Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

505 ste Patenter lyder paa Cyanidfremstilling. Efterspørgslen efter Cyanid var nemlig stor, idet man var begyndt at anvende det ved Guldudvinding i Transvaal og andre Steder. Det vidste sig imidlertid snart, at der ikke dannes Kalciumcyanid men et andet Stof, Kalciumcyanamid, under samtidig Udskillelse af frit Kul i Massen. Tillige viste det sig, at Kvælstoffet i Kalci* umcyanamid let kan overføres til Ammoniak ved Behandling med Vanddamp, og endelig at Stoffet selv er et særdeles bruge* ligt Gødningsmiddel. For at blive fri for det giftigt klingende Ord »Cyanamid« gav man Stoffet Navneforandring og kaldte det »Kalkkvælstof«. Det er imidlertid ubehageligt at have med at gøre, det er sort af Kulstof, og Støvet angriber Luftvejene. Et lille Indhold af uomdannet Karbid kan, naar Stoffet kom* mer i Berøring med Fugtighed, give Anledning til Udvikling af Acetylen og Eksplosioner; for nogle Aar siden gik en Dam* per under i Nordsøen som Følge af en saadan Eksplosion. Ved Tilvirkningen af Kalkkvælstof forbruges megen Energi, idet Karbidet kun lader sig fremstille i elektrisk Ovn; til Gengæld foregaar Kvælstofoptagelsen — Azoteringen — frivilligt under Varmeudvikling, naar blot Stoffet er ophedet til en tilstrække# lig, ikke særlig høj Temperatur — ca. 900°. I det hele faar man efter denne Fremgangsmaade bundet adskilligt mere Kvælstof med den samme Energimængde end efter Birkeland - Eyde - Metoden. Produktionen har været i stærk Stigning, i Aaret 1914 var den oppe paa 250000 Tons. Som det er fremgaaet af det foregaaende, fører de sidstnævnte Kvælstofbindingsmetoder til Produktet Ammoniak, som vel lader sig anvende til Gødning, men ikke til Fremstilling af f. Eks. Sprængstoffer, og som ogsaa hvad Gødningsværdien angaar staar tilbage for Nitraterne. Meget af den saaledes frem* stillede Ammoniak omdannes derfor ved Hjælp af den kataly* tiske Iltning til Salpetersyre. Denne Proces er baseret paa, at Ammoniak kan brænde; under almindelige Omstændigheder brænder den til en Blanding af Vanddamp og frit Kvælstof, men hvis den blandet med Luft ledes hen over glødende Platin, forbrænder baade Kvælstoffet og Brinten, saa at man faar en Blanding af Kvælstofilte og Vanddamp, der kan oparbejdes til Salpetersyre ligesom ved selve Luftforbrændingen. Ganske vist gaar en Del af Kvælstæffet — ,ca. 10 o/o — trods Platinet over til frit Kvælstof, der altsaa maa betragtes som tabt, men paa