Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

485 man ikke ad kunstig Vej ved Gødning sørger for at erstatte det tabte Kvælstof. Ude i Naturen gennemløber altsaa Kvælstoffet et Kredsløb; ved Hjælp af Diagrammet (Fig. 3) vil vi betragte dette noget nærmere. Vi kan tage vort Udgangspunkt ved Kvælstoffet i Form af Planteæggehvide. Denne bliver nedbrudt dels ved Plans ternes eget Stofskifte og dels brugt som Næring for Dyrene, der omdanner den til Dyreprotein og ved deres Stofskifte atter nedbryder dette til Ekskrementer. Saavel Ekskrementerne som Proteinstoffer fra døde Dyr eller Planter tjener i Naturen til Næring for Forraadnelsesbakterier, der bl. a. har den Virkning, at de omdanner Størstedelen af Kvælstoffet til Ammoniak. For* raadnelsesprocessen har altsaa den meget store Betydning, at den dels befrier Jordoverfladen for Dyre* og Planterester og tillige derved, at den omdanner deres Kvælstof til en Forbindelse, som af andre Organismer kan omdannes videre og igen komme Plante# væksten til Nytte. Den ved Forraadnelsen dannede Ammoniak holdes delvis tilbage i Jorden, idet denne formaar at binde Am« moniakken saaledes, at end ikke Regnvand er i Stand til at ud* vaske den helt deraf; for en Del undviger den imidlertid til Atmosfæren, men bliver ført tilbage til Jorden med Regnen; dog maa den luftformig undvegne Ammoniak, naar den stam* mer fra Gødning, anses for tabt, idet den jo i egentligste For* stand bliver spredt for alle Vinde. Den Ammoniak, som er i Jorden, bliver ved andre Bakteriers Virksomhed iltet saaledes, at der dannes Nitriter (salpetersyrlige Salte), der igen af nye Bakterier iltes videre til salpetersure Salte, til Nitrater. Kvæk stoffet er nu blevet til Nitratkvælstof og er dermed overført i en Form, der er tjenlig til Plantenæring; de fleste Planter kan nemlig kun meget vanskeligt optage det i anden Form; der gi* ves dog — som vist paa Diagrammet — Undtagelser. Naar man alligevel opnaar gode Resultater ved at gøde med Staldgødning eller f. Eks. svovlsur Ammoniak, er Grunden den, at Ammonia akken i selve Agerjorden omdannes til Nitrat ved de omtalte Processer. Man kender, som antydet, ogsaa Bakteriearter, der kan faa Processerne til at løbe den anden Vej, men de spiller mindre Rolle. Nu er det imidlertid saaledes, at der i Naturen ogsaa foregaar saadanne Processer, som omdanner det kemisk bundne Kvæl* stof til frit, luftformigt Kvælstof; ved Kredsløbet gaar der alt*