ForsideBøgerHaandbog I Varekundskab; Kakao : Hefte III Kakao

Haandbog I Varekundskab; Kakao
Hefte III Kakao

Forfatter: W. Roepke

År: 1926

Forlag: J. H. Schultz Forlag A/S

Sted: København

Sider: 213

UDK: 663.91 Roep

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
172 halvt Aarhundrede siden omgav Kakaodyrkerne, ser man bedst af, at den blev gjort paa samme Tid baade i Øst og i Vest. De saaledes præparerede Kakaokolber stryger nu Verden rundt, uden at Frøene lider den ringeste Skade; ogsaa i mange af Europas botaniske Haver har man med Held modtaget Sendinger af denne mærkelige Art. 10—15 Dage efter, at Frøene er lagt i Jorden, begynder de at spire; sædvanligvis lægger man dem ikke ud i fri Jord, men i smaa Kurve af flettet Bambus, i hvilke Jorden er blandet med godt forraadnet Gødning. Ofte stiller man disse Kurve op paa Bambus-Stativer, over hvilke der er anbragt et Tag af Palmeblade (Fig. 6—7). 6—8 Maaneder efter Spiringen bliver de unge Planter sat ud i fri Jord; helst maa dette ske i Regntiden og ikke gerne, naar Planterne er ældre; thi jo længere Tid der gaar för Udplantningen, des daarligere klarer de sig. Ligesom ved Teen planter man altid ud med Jordklump, men sædvanligvis afstudser man ikke Hovedroden. I Vestindien saar man straks Frøene ud, tre og tre sammen, i selve Plantagen; spirer de alle, luger man siden de to svageste bort. Her spiller de afbrugte Kakaoskaller ofte en Rolle som Kunstgødning, idet man strøer nogle af disse ned i Plantehullet. Skyggeproblemet er her ligesom ved Kaffen af stor Betydning; i Østen bruger man Kassave, forskellige Ærteblomstrede, de saakaldte Grontgødere; i Vesten holder man sig derimod endnu, som man fra gammel Tid har gjort, til Bananer som Skygge- og Mellem-plantning. Naar Kakaotræet er ca. halvandet Aar gammelt, har det naaet en Höjde af en Meter, og paa det Tidspunkt holder Træets Længdevækst op, hvorefter Forgreningen tager fat. Criollo møder gerne med tre, og Forastero med fem til syv Hovedgrene; iøvrigt er det en Regel, at jo tættere Beskygningen er, des höjere bliver Træets Stamme (Fig. 8). Fra Toppen skyder nu gerne nogle bajonetformede Skud frem, som atter danner Sidegrene og derved deler Træet i Etager. Som ved de fleste af vore hjemlige Frugttræer er en__rationgl __ Beskæring af stor Betydning for Høsten. Kakaokulturen har, maaske mere end nogen anden tropisk Kultur, ligget som aabent Land, dér hvor man gav efter for Fristelsen til 24