Bygning og Indretning af Flaadens Skibe

Forfatter: Chr. I. E. Andersen

År: 1906

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 623. 8/9 gl.

Udgiven ved Marineministeriets Foranstaltning til brug ved Undervisningen i Skibsbygning ved Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
189 Vore Rofartøjer er paa enkelte Undtagelser nær bygget af Træ. Fig. XXXII, 5 A, B og C viser Middelspant og Aptering for et Side- fartøj og 6 A, B og C for en Redningsbaad. Bygningsmaade. Kølen og Stævnene er af Egetræ og laskes sam- men; Forbindelsen styrkes ved Knæ. Kølen og Forstævnen er forsynet med en Jærnskinne for Slitage. Hejseboltene er anbragt i Køl og Stævne. Til Agterstævnen er Spejlet boltet og Rorløkkerne fastgjort. Spanterne er Svøbetømmer og bestaar skiftevis af Bundstokke og Oplængere. Bundstokkene, der gaar tværs over Kølen, er i de fleste Tilfælde af amerikansk Almetræ og bøjet efter Baadens Form, men i • sværere Fartøjer, Baadpramme, er de tildannet af krumvokset Egetræ, der er udarbejdet efter Baadens Form. Oplængerne, der er af amerikansk Almetræ, støder ved Kølen og er ført op til Essingen. Klædningen er klinkbygget. Hvor Bordene overlapper hinanden, er der indlagt Papir, gennemtrukket med tyk Terpentin, for at tilvejebringe Vandtæthed. Bordene forenes indbyrdes i Landingerne (Overlæggene) og til Spanterne ved Kobbernagler, der er klinket. Foroven afsluttes Baaden af en Essing af Egetræ, og Spanterne støder imod denne. Tofterne hviler paa en fortløbende Ribbe, Toftevægeren. I finere Fartøjer, hvor de skal holdes hvide, er de af amerikansk Almetræ, i tarveligere Fartøjer forfærdiges de af Fyrretræ eller Egetræ. Tofterne kan enten være faste eller, hvis et andet Fartøj skal placeres inden i Baaden, løse. Tofternes Forbindelse til Klædningen sker ved Tofteknæ. Løse Tofter har paa Knæene Hager, der griber fat i Essingen; Toften holdes paa Plads ved en Stopklods, der maa fjærnes, naar Toften skal borttages. Den forreste Tofte benævnes Pligten, den agterste Agtersædet, og Toften foran denne kaldes Mellemsædet; mellem de to sidstnævnte Tofter er Langsædet anbragt i Borde paa begge Sider. Baaden benævnes enkelt- eller dobbelt-bænket, eftersom 1 Mand eller 2 Mand kan ro paa samme Tofte. Oven paa Bundstokkene lægges Bundtøjet, hvis midterste Planke kaldes Kølsvinet, medens Ribberne paa Siderne benævnes Langribber. Der anbringes tillige Spændholter, som Roerne kan sætte Fødderne imod under Roningen. Gulvet i Rummet agter benævnes Bundtellien. I Joller, Hvalbaade og Redningsbaade anbringes løse Rogafler i Essingen, hvorimod Sidefartøjerne har Sætbord med Udskæringer, Aare- gange, foret med Metal, til at lægge Aarerne i; disse Aaregange kan lukkes ved tilpassede Stykker Træ. Redningsbaadene er gjort synkefri ved Anbringelsen af Luftkasser i Borde og i Enderne. Disse Luftkasser har Form efter Baaden og er forfærdiget af tynde Kobberplader, som er fortinnet paa begge Sider.