Bygning og Indretning af Flaadens Skibe
Forfatter: Chr. I. E. Andersen
År: 1906
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 623. 8/9 gl.
Udgiven ved Marineministeriets Foranstaltning til brug ved Undervisningen i Skibsbygning ved Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
Vore Rofartøjer er paa enkelte Undtagelser nær bygget af Træ.
Fig. XXXII, 5 A, B og C viser Middelspant og Aptering for et Side-
fartøj og 6 A, B og C for en Redningsbaad.
Bygningsmaade. Kølen og Stævnene er af Egetræ og laskes sam-
men; Forbindelsen styrkes ved Knæ. Kølen og Forstævnen er forsynet
med en Jærnskinne for Slitage. Hejseboltene er anbragt i Køl og Stævne.
Til Agterstævnen er Spejlet boltet og Rorløkkerne fastgjort.
Spanterne er Svøbetømmer og bestaar skiftevis af Bundstokke og
Oplængere. Bundstokkene, der gaar tværs over Kølen, er i de fleste
Tilfælde af amerikansk Almetræ og bøjet efter Baadens Form, men i •
sværere Fartøjer, Baadpramme, er de tildannet af krumvokset Egetræ,
der er udarbejdet efter Baadens Form. Oplængerne, der er af amerikansk
Almetræ, støder ved Kølen og er ført op til Essingen.
Klædningen er klinkbygget. Hvor Bordene overlapper hinanden, er
der indlagt Papir, gennemtrukket med tyk Terpentin, for at tilvejebringe
Vandtæthed. Bordene forenes indbyrdes i Landingerne (Overlæggene) og
til Spanterne ved Kobbernagler, der er klinket.
Foroven afsluttes Baaden af en Essing af Egetræ, og Spanterne
støder imod denne.
Tofterne hviler paa en fortløbende Ribbe, Toftevægeren. I finere
Fartøjer, hvor de skal holdes hvide, er de af amerikansk Almetræ, i
tarveligere Fartøjer forfærdiges de af Fyrretræ eller Egetræ. Tofterne
kan enten være faste eller, hvis et andet Fartøj skal placeres inden i
Baaden, løse. Tofternes Forbindelse til Klædningen sker ved Tofteknæ.
Løse Tofter har paa Knæene Hager, der griber fat i Essingen; Toften
holdes paa Plads ved en Stopklods, der maa fjærnes, naar Toften skal
borttages. Den forreste Tofte benævnes Pligten, den agterste Agtersædet,
og Toften foran denne kaldes Mellemsædet; mellem de to sidstnævnte
Tofter er Langsædet anbragt i Borde paa begge Sider. Baaden benævnes
enkelt- eller dobbelt-bænket, eftersom 1 Mand eller 2 Mand kan ro paa
samme Tofte.
Oven paa Bundstokkene lægges Bundtøjet, hvis midterste Planke
kaldes Kølsvinet, medens Ribberne paa Siderne benævnes Langribber.
Der anbringes tillige Spændholter, som Roerne kan sætte Fødderne imod
under Roningen. Gulvet i Rummet agter benævnes Bundtellien.
I Joller, Hvalbaade og Redningsbaade anbringes løse Rogafler i
Essingen, hvorimod Sidefartøjerne har Sætbord med Udskæringer, Aare-
gange, foret med Metal, til at lægge Aarerne i; disse Aaregange kan
lukkes ved tilpassede Stykker Træ.
Redningsbaadene er gjort synkefri ved Anbringelsen af Luftkasser
i Borde og i Enderne. Disse Luftkasser har Form efter Baaden og er
forfærdiget af tynde Kobberplader, som er fortinnet paa begge Sider.