Om de engelske Veie

Paterson om brede Hiul. 119 mindre Omkreds kan ikke i een Omdreining komme saa langt fom den simre". "Forudsat", siger han, "at den større Omdreining er 16 Fod og den mindre 13, saa maa den Udvendige Side flæbe tre Fod, naar Vognen bevæges 16 Fod frem, det vil sige, den maa flæbe næsten en Femtedeel af Veien, og naar Vognen var læsset med 10 Tender, saa maatte Hestene trcekke de to, som om denne Deel af Byr- den var lagr paa en Slcrde". Dette er meget let at oplyse. Tag for Epempel et Stykke af en Kegle, eller en Top ønn ker, af hvilken et lidet Stykke i Spidsen er brcrkket af; lad den t'Ulle paa et Bord, og den vil, i Stedet for at gaae lige frem, beskrive en Cirkel, og, hvis man sætter en Bolt eller Axe midt giennem dens Centrum, og lader den bevæge sig frem om denne Axe i en lige Linie, saa maa den mitv tvc Diameter flcebe t Stedet for nt Nille. Det er altsaa ilart, at Hiulringene bsr have en cylindriff Form. Hr. Edge worth bemcerker, med Hensyn hertil, ot "alle de Personer af Sagkundskab og Dømmekraft, som bleve afhørte for Parlamentets Committee, vare enige i ot foretrække cylindriske Hiul og lige Axer". De GtUNde, som i Almindelighed anfores mod brede Hiul, ere efter min Mening nf meget ringe Vcrgt, naar de behorigen undersoges. Man paastaaer, at disse Hiul ere i sig selv tungere, og at Vognene ere vanskeligere at trække. Dette kan maaffee tildeels være Tilfældet for ncervcerende Tid. De smalle Hiul, som nu for det meste bruges, givre Spor i Veien, og naar det hcrndes, at eii bredhiulet Vogn passerer den (hvilket er meget sielden), hindre disse Spor dens Fremgang, saa at-den maa sittbe langsomt afsted.