Om de engelske Veie

130 Paterson, almindelige Regler. I Henseende til Materialets Beskaffenhed, kan jeg ikke vcere enig med MacAdam, at ethvert Slags vil danne en god Ver, saalcenge det varer. Thi efter Andres Anbefaling, og imod min egen Mening, tildeels fordi jeg blev forledet dertil af MacAdam, lod jeg paa en Miil Vei, som sidste Foraar blev lagt, bruge et Materiale, der, naar man vilde troe ham, maatte an- sees fom fortræffeligt, men hvilket jeg nu har den AZrgrelse og Skam at see blive til Dynd t Regnveir. Jeg erklærer, at jeg, uagtet forskiellige Personer anbefalede det, hvorimel- lem en gammel Veibetient, ikke vilde have givet mit Sanu tykke til at bruge disse Steen, naar det ikke havde vceret i Betragtning af M a c A d a m s Den bestandige Omhu, som MacAdam tilraader, for arrive, jævne og udflette ethvert Spor, som Hiulene gisre, indtil Materialet har sammenfoiet sig, kan ikke nok) som anbefales. Veienes gode Tilstand beroer, som forhen bemerket, fortrinligen herpaa. Forfatteren flutter med at bemærke, at han er overe beviisi om, at man ved at folge de her angivne Regler vil erholde bedre Veie, end man hidtil i Almindelighed har gen større end de andre, og at de bor slaacs i Veicn selv, da de ved Stagningen fastgiores i Grunden, og sammcnfsies næsten som en Steenbroe, saa at de min- dre Steen, som siden paaloeggeS, ikke kunne arbeide fig ned imellem dem. *) Det er Skade, at Forfatteren ikke nævner, hvilket Slags Steen det er, der saaledes saa slet har svaret til Hensigten.