Om de engelske Veie

Paterson, almindelige Regler. 131 havt, men man vil desuagtet aldrig naae den Fnldkomr menhed, man suffer, ferend de foreflaaede Bestemmelser angaaende brede Hiul m. m. antages. Hertil kan endnu foies folgende afForfatterens celdre, Pag. 105 omtalte, Afhandling uddragne Bemærkninger. Man bvr vel, saa meget fom mueligt, føge at give en Vei en lige Flugt, som den korteste, men det er af mere Vigtighed at undgaae Bakker, om endog Veien derved stulde blive noget lcengere, thi at giennemskttre disse, og opfylde de lave Steder, er et saa kostbart Arbeide, at det kun kan tilraades, hvor der er lidet at udgrave, og Opfyld- ning er aldeles nødvendig. Enhver erfaren Veilægger vil sikkert finde det, i saadanne Tilfalde, rigtigere at forlade den lige Linie, og enten gaae uden om Bakken (hvorved der desuden ikke tabes saa meget i Henseende til Korthed, fom man i Almindelighed troer) eller, hvor dette ikke er mueligt, lægge Veien over Bakken i jævne Krumninger. Der er desuden ved Voininger i Veien det Gode, at de forstiellige Udsigter, som derved aabnes for den Reisende, adsprede ham, og bevirke, at han finderVeien mindre lang. Men endskivndt, fom anført, en flad Vei er at fore- trække for en bakket, vilde det dog ikke være rigtigt, om man end uden Vanskelighed kunde giere det, at lægge en Vei fuldkomment horizontalt, ikke engang til en (engelff) Miils Længde, thi det er en almindelige», i det mindste for alle Fragtvognskudffe, bekiendt Sag, at Heste Udmattes mere, ved at trcekke et Lies et langt Stykke Vei, naar dette er (9 *)