Om de engelske Veie

132 Paterson, almindelige Regler. aldeles fladt, end naar det jcevnt afvexler med here og lave Steder, og det af den naturlige Grund, at i sidste Til- fælde forffiellige Muffler blive anstrcengede(Pag.i9, Note). Naar man ikke kan folge den lige Linie, og det i ovrigt er ligegyldigt, til hvilken Side man beier Veien, bor man ved Valget fremdeles vcere opmærksom paa Jordbunr dens Beskaffenhed, Tørhed rc., og hvor man nærmest og lettest kan have et godt Materiale. Hvor det er nødvendigt ar lcegge en Vei langs med en Bakke eller en hældende Grund, og man maa udgrave den ene Side, for at opfylde paa den anden, saa ar Veien gaaer deels over fast, deels over opfyldt Grund, bar man, da Opfyldningen altid synker, giere den Deel af Veien, som er lagt derpaa, noget hsiere end den faste Grund; hvormeget, beroer paa Jordbundens Beskaffenhed, men en Tomme for hver Fod, der i Holden er opfyldt, vil for det meste være tilstrækkeligt. Det varer i Almindelighed sex Maaneder, inden den ganste har sat sig*). Ved Valget af Materialet bør man altid søge de haardeste og varigste Steen, som kunne erholdes. Dog ere de haardeste ikke altid tillige de varigste, da de kunne være sprede, i hvilket Fald de strap knuses af Vognhiulene, og blive til Stev, hvorimod andre, stiondt mindre haarde, kunne vcere saa seie eller faste, at man har ondt ved at faae dem i Stykker. Det kan derfor antages som en Ne- •) For Committee« er (Pag. 183) bemærket, at Grøfter ved saaledes anlagte Veie bør være paa den Side, hvor Bak- ken er, for at modtage det fra den kommende Vand,