Om de engelske Veie

MacAdam om Veie. 21 fioler paa, da det aldrig bliver til en fast Masse, at det i behørig Tid vil ffydes ud til Siderne. Naar en Vei fra Begyndelsen af har vieret vel lagt, kan den let istandsættes. En saadan Vei kan aldrig blive ujcevn eller løs, men vel efterhaanden tynd og svag efter- som den bruges meget; man forbedrer den da, ved at lægge nyt Materiale paa, tilberedet fom det første. Da wan ingen Bekostninger vil have ved en saadan Vei fra den forsi er lagt indtil enhver efterfølgende Udbedring, undr tagen de, som den nodvendige Opmærksomhed paa Vandr afledningen og tilfældige Beskadigelser foranledige, saa ville Veikasserne ikke lcengere blive bebyrdede med de idelige Udgivter, de nu have ved Forjog paa at reparere uden dog at forbedre Veiene. Der er ingen Tvivl om, at alle Veiene heri Landet kunne blive lige jcevne og faste, og vedblive at vcere saale- des til alle Aarstider. Deres Varighed vil naturligviis beroe paa Styrken af det Materiale, de ere lagte af, men saalcenge de vare, ville de alle være gode, og det eneste Spsrgsmaal, der kan opstaae i Anledning af Materialet, er om Varigheden og Bekostningen, men aldrig om Veie," nes Vestaffenhed, saalcenge de vare. Uheldigt er det, at Lovgivningens omhyggelige Besremr melser for Veienes Vedligeholdelse ere givne, førend man har forget for at flaffe Veie, fom ere beqvemme at reisepaa, eller som fovttene ot vedligeholdes. Skulde det ansees for dristigt at foresiaae, at nogle Regler maatte vedtages for at opmuntre til og fremme et bedre System for Veilcegning, ved Theoriens Hjelp, og ved at danne en