Om de engelske Veie

22 MacAdam om Veie. Samling af duelige og agtvcerdige Embedsmcend til at forestaae dette vigtige Anliggende. Naar Veiene ere vel lagte, behoves kun meget faa Bestemmelser for deres Vedligeholdelse. Vist nok er det nyttigt at forge for at holde Vandløbene aabne, at bortrydde Hindringerne, og at beskioere Trceer og Hcekker^), i hvilke Henseender de Commitrerede burde have en vidtomfattende Magt, men det er et stort Spsrgsmaal, om mange af de Regler, der gielde for Vognhiulene, ere til nogen Nytte. Der er ingen Tvivl om, at adskillige af disse Regler ere byrdefnlde for Handelen og Agerdyrkningen, i det de paar byde en ubeqvem Construction af Vognene*) **). *) Den i Noten Pag. 19 nævnte I. Walker har ogsaa i sin Forklaring for Parlamentscommitteen (Pag. 176) giort opmærksom paa den store Skade, Veiene tilføicS ved Hækker og Træer. Deels bliver Regnen hængende i dem, og drypper siden ned, decks hindre de Luften og Solen fra at terre Veicn. Th. Telford yttrer (Pag. 191), at Hækkerne ikke i noget Tilfælde bør være mere end 5 Fod høiere end Midten as Veicn, og ingen Træer findes nærmere cnb 20 Yards (30 Alen) ogsaa at regne fra Midten. **) Forsgelsen af Hiulenes Brede, endog i et større Forhold end Lasten forsges, hæver ikke denne Sidstes Virkning, efterdi i mange Tilfælde den hele Brede, formedelst Ujcevn- heden af Grunden eller Hiulene, ikke kommer til at berøre. Det første Indtryk vil skee ved Sømmene, hvor de ere frem- ftaacndc, maafkee ved et enkelt Ssm; eller Berøvelsen træffer paa enkelte Stykker af Materialet, eller paa Kanter, som ikke ere i Stand til at bcere Lasten. (See Undersøgelse om de offentlige Vcies Tilstand ved H. Homer 1767 Pag. 66.)