Om de engelske Veie

MacAdam om Vcie. 23 Forfatteren har aldrig paa en vel lagt Vei mcen ket nogen betydelig Forffiel mellem smalle eller brede Hiuls Virkning. Begge ville rulle hen overen jcevn, fast Vei, Uden at efterlade noget synligt Indtryk; paa ujcevne, loft Veie vil Virkningen vist nok være anderledes, men om en saadan Vei kan forbedres ved at trække en uhandelig Vogn over den, eller, hvis Veie paa saadan Maade kunde for' bedres, om den kan ansees for den den meejt oeconomiffe for Nationen i det Hele, ere Spsrgsmaale, søm neppe fortiene at opkastes* *). Imidlertid maa det indremmes, at Veienes Slid beroer paa Liesset, som Vogne med en vis Hiulbrede have, og den Hurtighed, hvormed de kiere, og det er derfor af Vigtighed, at nogle Regler antages. Den bedste Ber siemmelse med Hensyn til Hiulenes Brede findes i nogle Parlamentsacter af 1816, hvor der for Fragtkarrer (carts) er foreffreven cylindrisk dannede 5 Tommer brede Hiul, og for Fragtvogne (waggons) 6 Tommer brede Hiul af samme Dannelse, med en lige opadskaaende Reis- Detmaae iagttages, at disse Bemærkninger af H. Homer og af enhver anden Forfatter, som har afhandlet Veie, alene gielde om dem, som ere böse, aabne og ujcevne; og at Jngen synes at have tænkt sig en Vei, som strax bliver stærk, jævn og fast. 5orf. 2kum. *) Brcdhiulcde Vogne ere fundne saa ubeqvemmc for Land- manden , Antallet af Heste, der behøves for at trække dem, saa stort, og deres Nytte for Veicne saa usikker, at alt det, man har giort for at indføre dem og for at affiaffe de andre, ikke har kunnet bringe dem i almindelig Brug. HomerS Undersøgelse Pag. 25. Fors. Citat.