Vind-elektricitetsværker

13 stant Strøm. En Spændingsregulator og — hvad vigtigere er — dens Pasning, behøves derfor ikke, men bortfalder ganske. Sa aled es indrettet er alt Tilsyn under Ladningen overflødig. Der opsamles auto- matisk den Elektricitet, som Vinden over- hovedet kan frembringe, dog ikke ud over en given Strømstyrke, bestemt ved Loddet L; og til de Tider, da Dynamoens Spænding er for lav, holdes Forbindelsen med Batte- riet brudt. Da Grænserne for den Hastighed, hvormed en Dynamo overhovedet kan arbejde, er temmelig snævre, og Dynamoens Hastighed beror paa Møl- lens og altsaa paa Vindens Hastighed, bliver der for det første en lavere Grænse, som Vinden først maa op over, for at den i det hele kan frembringe nogen Elektricitet, og dernæst en højere Grænse, som det ingen Nytte er til, at Vinden overstiger, idet man ved Vippeforlaget bortkaster alt, hvad Vin- den vilde kunne give ud over denne Grænse. Under danske Vejrforhold vil man gøre klogt i at indrette Mølle og Udvekslinger paa, at de to Grænser for Vindhastigheden bliver 5 og 8 Meter pr. Sek. Vindhastigheder mindre end 5 kan da ikke udføre noget som helst nyttigt elektrisk Arbejde. Og Vindhastigheder over 8 gør samme Nytte som 8 Meter Vind, men ikke mere. Møllen bør begynde at aabne Klapperne ved 7—<8 Meter, noget, der tilpasses med det Lod, som stræber at holde Klapperne lukkede, og som altsaa begynder at give efter for Vindtrykket mod Klap- perne ved 7—8 Meter Vind.