Vind-elektricitetsværker

15 Man ser, at ved Pladen pan 453 er Fremdrif- ten størst (R) ved Hastigheden Nul. Heraf følger, at dersom der gøres Modstand mod den runde Møl- les Bevægelse, vil den trække haardere og haar- dere, jo langsommere den tvinges til at gaa; og — om det end kan lyde paradokst — den trækker aller- haardest, naar den staar stille. Ikke saaledes med Pladen paa 10°. Den har sin største Fremdrift (F) ved 2 Gange Vindens Ha- stighed eller en Smule lavere. Heraf følger, at naar den 4-vingede Mølles Vingespids løber f. Eks. 21/2 Gange Vinden, og man gør Modstand, saa at man tvin- ger den til at gaa langsommere, vil den i Begyndelsen komme til at trække noget haardere, men faar man først dens Vingespids synderligt ned under 2 Gange Vindens Hastighed, saa formindskes Fremdriften, og den gaar da helt i Staa. Denne Egenskab gør den 4-vingede Mølle lidet hensigtsmæssig, hvor Talen er om, at den med egen Pasning skal overvinde en bestemt Modstand (pumpe Vand); thi naar Vinden svækkes, saa at Modstanden tvinger Møllens Hastighed ned under nævnte Hastig- hed F, gaar Møllen helt i Staa, og da Fremdrif- ten ved Nul er lille, kan det vare længe, inden Vinden igen bliver saa stærk, at den kan sætte Møllen i Gang. Denne Omstændighed, der kan være til Ulempe ved visse Lejligheder, hvor der kræves sejgt Træk, ogsaa ved langsom Gang, spiller ingen Rolle ved Dynamodrift; thi Møllen behøver ikke at gaa ret meget langsommere, før den er fuldstændig aflastet (nemlig naar Dynamospændingen synker under Bat- terispændingen); og Møllen gaar da ikke i Staa.