Forslag Til Bebyggelsesplan For En Del Af Marselisborg Grund

Forfatter: Kampmann, Ch. Ambt

År: 1898

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 72509

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
4 af Grundareal, er det et stort Spørgsmaal, om ikke saadanne Offre i Virkeligheden lønne sig gjennem vedkommende Bydels derved forøgede Tillokkelse. Ogsaa disse Hensyn forhindre en skematisk Behandling af Planen. I de almindelige Gader kommer selvfølgelig Udseendet i høj Grad til at bero paa de Bygninger, der opføres veel dem. Ønskeligt er det jo, om man kan faa noget af det livlige Billede frem, som Gaderne i gamle Bydele frembyde netop paa Grund af de Uregelmæssigheder, som Krumninger i Gadelinierne, for- sk] ellig Højde i Bygningerne, Gavlpartier og Fremspring i Fa- caderne, som Karnapper, fritstillede Trapper o. desl. frembringe. Naar der i moderne Bydele forekommer lidet eller intet af alt dette, skriver det sig vel fra de stramt afstukne glatte Bygge- flugter, og Ønsket om at udnytte Grunden til det yderste, saa- vidt Byggelove og Vedtægter tilstede. Hvor imidlertid Kom- munen, saalecles som ved Marselisborg, selv er Ejer af hele det Areal, der bliver at bebygge, kan den dog bøde noget herpaa ved ad ren privatretlig Vej at sikkre sig visse Indskrænkninger i Bebyggelsen, eller ved at give de Byggende visse Indrømmelser. Det er jo saalecles muligt at tilstede, at en vis Bredde af Gade- arealet maa anvendes til Fremspring, Fritrapper, Buegange og deslige, naar Tegningen til Bygningen giver Anledning til en saadan Indrømmelse, altsaa naar der virkelig naaes noget derved i kunstnerisk Henseende; eller det kan betinges, at der i visse Gader paa en eller begge Sider skal anlægges Forhaver af ikke altfor ringe Bredde mellem Gaden og Husene. Man kan dernæst foreskrive hvormange Beboelseslag, der højst maa bygges over hinanden uden at bestemme nogen Maximumshøjde. Der vil da blive bygget med forskjellige Etagehøjder, hvilket allerede bi- drager til, at Bygningernes Silhuet mod Luften ikke kommer til at danne cle bekjendte kj edelige lange, omtrent rette Linier langs med Gesimserne. Dernæst kan man gjøre Undtagelse for Gavlpartier, der hæve sig højere, naar cle ved deres Udseende