Forslag Til Bebyggelsesplan For En Del Af Marselisborg Grund
Forfatter: Kampmann, Ch. Ambt
År: 1898
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 72509
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
af Grundareal, er det et stort Spørgsmaal, om ikke saadanne
Offre i Virkeligheden lønne sig gjennem vedkommende Bydels
derved forøgede Tillokkelse.
Ogsaa disse Hensyn forhindre en skematisk Behandling af
Planen.
I de almindelige Gader kommer selvfølgelig Udseendet i
høj Grad til at bero paa de Bygninger, der opføres veel dem.
Ønskeligt er det jo, om man kan faa noget af det livlige Billede
frem, som Gaderne i gamle Bydele frembyde netop paa Grund
af de Uregelmæssigheder, som Krumninger i Gadelinierne, for-
sk] ellig Højde i Bygningerne, Gavlpartier og Fremspring i Fa-
caderne, som Karnapper, fritstillede Trapper o. desl. frembringe.
Naar der i moderne Bydele forekommer lidet eller intet af alt
dette, skriver det sig vel fra de stramt afstukne glatte Bygge-
flugter, og Ønsket om at udnytte Grunden til det yderste, saa-
vidt Byggelove og Vedtægter tilstede. Hvor imidlertid Kom-
munen, saalecles som ved Marselisborg, selv er Ejer af hele det
Areal, der bliver at bebygge, kan den dog bøde noget herpaa
ved ad ren privatretlig Vej at sikkre sig visse Indskrænkninger
i Bebyggelsen, eller ved at give de Byggende visse Indrømmelser.
Det er jo saalecles muligt at tilstede, at en vis Bredde af Gade-
arealet maa anvendes til Fremspring, Fritrapper, Buegange og
deslige, naar Tegningen til Bygningen giver Anledning til en
saadan Indrømmelse, altsaa naar der virkelig naaes noget derved
i kunstnerisk Henseende; eller det kan betinges, at der i visse
Gader paa en eller begge Sider skal anlægges Forhaver af ikke
altfor ringe Bredde mellem Gaden og Husene. Man kan dernæst
foreskrive hvormange Beboelseslag, der højst maa bygges over
hinanden uden at bestemme nogen Maximumshøjde. Der vil da
blive bygget med forskjellige Etagehøjder, hvilket allerede bi-
drager til, at Bygningernes Silhuet mod Luften ikke kommer
til at danne cle bekjendte kj edelige lange, omtrent rette Linier
langs med Gesimserne. Dernæst kan man gjøre Undtagelse for
Gavlpartier, der hæve sig højere, naar cle ved deres Udseende