Forslag Til Bebyggelsesplan For En Del Af Marselisborg Grund

Forfatter: Kampmann, Ch. Ambt

År: 1898

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 72509

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
5 og kunstneriske Behandling gjøre sig fortjente dertil. Endelig var det jo muligt at præmiere hvert Aar enkelte af de bedste af de i Aarets Løb opførte Bygninger. Ved alle saadanne Midler er det altsaa muligt at bidrage til at faa noget bedre frem end sædvanligt, alt forudsat, at Bedømmelsen sker af virkelig Sagkyndige. Men ogsaa Gadeplanen kan bidrage sit til at modvirke de moderne Bydeles kjedsommelige og nøgterne Præg. Man kan saaledes undgaa at anvende altfor lange snorlige Gadeflugter, og hellere, hvor lang Udstrækning er nødvendig, ty til svage Krumninger, der jo ikke forøge Vejlængderne nævneværdigt, og alligevel bryder der monotone Præg derved, at man fra et enkelt Punkt kan overse en længere Strækning af den konkave Side af Gaden. Ogsaa ved at forme heldencle Gaders Længdeprofiler saaledes, at de blive konkave, kan frembringes god Virkning i samme Henseende. I visse Tilfælde er ogsaa en varierende Bredde af Gaden heller ikke at foragte. Bliver Gadedraget for langt, kan man bøde herpaa ved paa passende Sted, f. Ex. veel en Plads, at forskyde Fortsættelsen af Gaden noget til Siden, saaledes at de to Dele af Gaden ikke komme til at danne en direkte Forlængelse af hinanden. Hvor en slig Forskydning finder Sted, afsluttes Gadesperspektivet alt- saa med Synet af en Bygning, der da selvfølgelig helst maa høre til de bedre, hvorfor saadanne Byggepladser helst bør for- beholdes til en eller anden offentlig Bygning. Overhovedet bør de offentlige Bygninger fortrinsvis være beliggende ved de aabne Pladser. Ikke saaledes som det des- værre saa ofte sker, (særlig med de nyere Kirker), at man lægger saadanne Bygninger frit ud midt paa en Plads eller midt i en Færclselslinie (paa Præsenterbakke) med stort aabent Rum udenom, men derimod langt hellere saaledes, at de komme til at indramme Pladserne, der da ligesom i gamle Byer kunne blive Byernes Stadsestuer. I alt Fald bør dette gjælde enkelte af Pladserne, og der bør derfor anvendes Umage for at forme