Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920

 10 stillet et betydeligt Hjemmeforbrug ikke alene af Æg, men ogsaa af Fjer- krækød. I en Del Aar hørtes der hverken godt eller ondt om vore Æg, der af- sattes i England, men lidt efter lidt særlig hen mod Slutningen af Firserne begyndte Klagerne at blive mere og mere højlydte. Sagen var nemlig denne, at de stærke Svingninger i Produktionen og Priserne ofte gav Anledning til, at Æggene under de i Efteraars- og Vintertiden opadgaaende Priser tilbage- holdtes paa den lange Vej, de havde at passere, inden de naaede fra Produ- cent til Forbruger. Forholdet var i Virkeligheden ofte dette, at Æggene paa de Tider først fik Lov til at ligge længere Tid i Rederne, der ligesom Hønse- huset tit var meget snavset, forinden de blev indsamlet. Derefter hengemte i Spekulationsøjemed saavel Producenten som Opkøberen, Købmanden, Eks- portøren og den engelske Engroshandler samt endelig Detaillisten Æggene, der tilmed ofte fremkom i snavset Tilstand, og det gjorde ikke Sagen bedre, at særlig de mange mindre Eksportører, der var opstaaet, savnede Kendskab til Sortering og Pakning, ligesom de heller ikke gjorde meget ud af Lys- ningen af Æggene, hvilket havde til Følge, at disse i det hele taget fremkom daarlig behandlede og pakkede. Uren og fugtig Halm anvendtes ikke saa sjældent, og Æggene blev pakkede mellem hinanden i Stedet for i Rækker, saa de ofte gik i Stykker, hvorved den udflydende Hvide og Blomme let ødelagde de øvrige Æg. Naar hertil kan føjes, at der i Kasserne blev iblandet præserverede, russiske og andre fremmede Æg, der da solgtes som danske, og da Forbindelsen i de Tider var vanskelig, saa det tog lang Tid for Varen at naa frem til Bestemmelsesstedet, er det naturligt, at danske Æg stod overfor nedadgaaende Priser og snart var ved at blive usælgelige i Eng- land. Vi var saaledes godt paa Vej til at miste Englændernes Tillid og faa vore Æg nægtede Adgang til det engelske Marked, ikke grundet paa pro- tektionistiske Foranstaltninger, men ved at vi sendte en upaalidelig, ja næsten uspiselig Vare. Fra det kongelige danske Landhusholdningsselskab og fra Danmarks Landbrugskonsulent i England Harald Faber lød der saavel i Tale som Skrift gentagne Advarsler og Paamindelser om, at saafremt det engelske Marked vedblivende skulde bevares, maatte der straks ændres Kurs. I 1890 samlede „det kgl. danske Landhusholdningsselskab", der i Dag- og Landbrugspressen havde bragt Sagen frem, hvilket dog kun nyttede lidet, en Del af Klagerne fra større Handlende i England i en Skrivelse, der udsendtes til 22 Ekspor- tører med Spørgsmaal om deres Mening om Klagens Berettigelse. I Skrivel-