Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920

11 sen hedder det bl. a.: „Fra flere større Handlende i England modtog Land- husholdningsselskabet i Foraaret 1889 stærke Klager over den Maade, hvorpaa Æghandelen fra Danmark ofte foregaar. De fremhævede, at mange af de Æg, der afsendes som prima friske, viste sig ved Ankomsten til England at være tildels hengemte og fordærvede. Det er heller ikke ualmindeligt, at danske Eksportører udskiber om Efteraaret Æg som prima friske, skønt de er lagte i August, og der skal imellem de saakaldte danske Æg kunne findes indblandet dels præserverede, dels russiske eller andre fremmede billige Æg." Fra 9 Eksportører indkom Svar, der alle gik ud paa, at de"paaklagede Mis- ligheder virkelig fandt Sted, men Meningerne om deres Omfang er en Del forskellige. Tilsyneladende er Mislighederne voksede, og særlig klages der over Aaret 1888. „Saa at sige alle Ægeksportørerne er imidlertid enige om, at Hovedskylden maa søges hos Producenterne, der gemmer Æggene alt for længe. Da Æggene er billige om Sommeren, men dyre om Efteraaret og Vinteren, begynder mange Hønseholdere allerede i August at hengemme Æggene for at drage Fordel af de stigende Priser." . . „Ikke sjældent hænder det, at Opkøberne af disse gamle Æg selv spekulerer ved at holde dem i nogen Tid, inden de bringes til Eksportørerne. Der er den store Vanskelighed for at tilvejebringe en Forandring i dette Forhold, at Metoden for Æggenes Undersøgelse endnu er temmelig mangelfuld, saa at det ofte er næsten umuligt at skelne halvgamle Æg fra friske. . . Men er det end vanskeligt at skelne mellem gamle og friske Æg, saa fremgaar det dog af flere Beretninger, at Køberne ikke sjældent tager Æggene, skønt de vide, at de er hengemte. Konkurrencen er nemlig mange Steder saa stor, at Opkø- berne ikke tør vrage Æggene, men maa tage de gamle med de friske." I 1889 anføres i Grosserer-Societetets Handelsberetning, at „ikke saa snart be- gynder en lille Stigning at indtræde, før Landbostanden og Købmanden spe- kulerer i højere Priser, og denne Spekulation faar desværre en saadan Ud- strækning, at Varen ofte er halvt fordærvet eller muggen, før den kommer Eksportøren i Hænde. Blev den forgemte Vare saa endda holdt for sig, kunde der let træffes Forholdsregler mod den, men den er som oftest blandet i større Partier frisklagte Æg, og derved bliver ofte stor Skade anrettet." . . Klagerne herover har aldrig været saa mange som i 1889. Engelske Firmaer nægtede ligefrem at sælge vore Æg grundet paa deres upaalidelige Kvalitet, og det bekendte engelske Blad „The Grocer" skriver i 1891 med Henblik paa Æggene, at der stadig var „something rotten in the state of Denmark". Fire Aar gik hen, og da var det, at Dansk Andels Ægexport, der var et af