Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920
Forfatter: W.A. Koch
År: 1920
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Sider: 79
UDK: 334(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000191
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Udvej mulig for at faa Sagen ind i et godt Spor, nemlig denne, at Ægpro-
ducenterne maatte slutte sig sammen i Stedet for at sælge Æggene til den
første den bedste Opkøber, og snarest mulig selv løse Opgaven véd at danne
deres eget Andelsforetagende, hvorved de selv kom til at udføre deres Æg
og fik bevidst Ansvar for Æggenes Friskhed hver for sin Produktion. Der
var fuld Enighed om, at der absolut maatte gennemføres en Reform lige fra
Grunden af, og at det kun vilde kunde lykkes for hver enkelt Ægproducent
at faa gennemført denne ved bedre Renlighed og Orden, saavel i Hønsehuse
som Reder, en nøjagtig Indsamling af Æggene to Gange daglig, særlig i
Sommerens varmeste og Vinterens koldeste Tid, Fjernelse fra Rederne af
Rugere, Anvendelse af kunstige Redeæg af Gibs eller Porcelæn, idet alminde-
lige Æg ikke maatte benyttes, Beskyttelse af Æggene mod Sol, Fugt og Frost,
Levering af nylagte og absolut rene Æg, bestemt Leveringsfrist til Selskabets
Samlingssteder eller Ægsamler og endelig Salg af Æg efter Vægt. Med
andre Ord Selskabets Medlemmer kunde ikke lægges alvorlig nok paa Sinde,
at det, som det til enhver Tid gælder om, og som de maa forpligte sig til,
er at levere saa frisk og god en Vare som mulig, der da maa udføres straks,
saa der kan ydes Køberne fuld Garanti for, at alle Æg, der leveres stemplede
med Selskabets Varemærke, er absolut frisklagte og rene. Tanken skulde da
senere være at oplyse de engelske Kunder om, at naar de købte danske Æg
med nævnte Varemærke, var de sikker paa at faa en god frisk Vare. Kun
derved kunde vor Ægproduktion og Afsætningsforholdene forbedres og Æg-
priserne bringes op over det, der hidtil havde været opnaaet. For at støtte
Forstaaelsen af, at nævnte Krav til enhver Tid bør holdes i Ære, vedtoges senere
Love om et af Severin Jørgensen foreslaaet Kontrolsystem, hvorved hver ene-
ste Producent ved det paa selve Ægget stemplede Kreds- og Medlemsnummer
altid kan paavises og straffes i Tilfælde af, at han har leveret daarlige Æg,
ved at idømmes Mulkt for Overtrædelse af Foreningens Love. Skønt man i
England fraraadede Stemplingssystemet, fastholdt man dog indenfor Udvalget,
at dette absolut maatte gennemføres, da det slet og ret var en Livsbetingelse
for Selskabet. Indenfor Udvalget opstod imidlertid Meningsforskel om, hvor-
vidt man skulde holde sig til Vejle Amt alene eller danne et stort hele Lan-
det omfattende Andelsforetagende, men den sidste Tanke, som støttedes stærkt
af Lærerne Fr. Møller og P. Rasmussen med den Motivering, at kun
en stor Forening vilde være i Stand til at blive stærk nok til at møde den
ventede Modstand og optræde med den fornødne Kraft, fik Flertallet for sig,
hvilket ogsaa senere var Tilfældet paa det store Møde, der blev afholdt den