Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920
Forfatter: W.A. Koch
År: 1920
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Sider: 79
UDK: 334(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000191
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
blev man dog hurtig klar over, at det her kun drejede sig om en Draabe i
Havet, idet saadanne Kredse, som enkelte Købmænd forøvrigt ogsaa oprettede,
kun kunde faa Betydning for de paagældende Egne og ikke kunde bevirke
det, som tiltrængtes, nemlig en gennemgribende Højnelse af de danske Ægs
Kvalitet. Senere blev der gjort Skridt til at faa de jydske Ægproducenter i
Tale og samlede i en Forening, for derved at faa saavel Ægproduktionen
som Afsætningsforholdene forbedrede, idet der med dette Formaal for Øje
paa Foranledning af „Horsens Landboforening" i Aaret 1894 blev stiftet en
Forening, men de saavel her som i andre Landsdele i lignende Retning ud-
foldede Bestræbelser, blev ikke kronede med Held. Paa den anden Side bidrog
de dog til, at Interessen mere og mere blev vakt og samlet om Spørgsmaalet,
der snart skulde finde sin Løsning ved Dansk Andels Ægexports Dannelse.
De tre Navne, der her træder i Forgrunden, er Lærer Frederik Møller,
Lindet, Formanden for „Fællesforeningen for jydske Brugsforeninger" Severin
Jørgensen, Vester Nebel, og Lærer P. Rasmussen, Horsted, der alle senere
blev valgte til at udarbejde Vedtægterne for Selskabet. Møllers Interesse for
Spørgsmaalet blev særlig vakt ved et af Statskonsulent Harald Faber under en
Udstilling i Svendborg i Aaret 1890 afholdt interessant og vækkende Foredrag
om vor Ægeksport, hvor Faber ved denne som ved tidligere Lejligheder paa-
pegede Nødvendigheden af, at de danske Æg fremkom i en betydelig bedre
Kvalitet, saafremt de ikke fuldstændig skulde miste Fodfæstet paa det engelske
Marked. Fra den Tid tog Møller, hvis agitatoriske Talent der efterhaanden
var lagt Beslag paa fra flere Sider, bl. a. af „Foreningen af jydske Landbo-
foreninger", jævnlig Ægeksportsagen op ved Foredragsmøder, saaledes bl. a.
ved et større Møde under en Udstilling i Aarhus, hvor han klart og tydeligt
hævdede Nødvendigheden af, at faa Æghandelen ind i et bedre Spor. Paa
hans Forslag blev Sagen taget op i „Vejle Amts Landboforening" for derved
at bryde en Bane for en videre Udvikling af denne Erhvervsgren, som man
klart indsaa særlig kunde komme det mindre Landbrug tilgode. Landbo-
foreningen indbød Fr. Møller og P. Rasmussen til et Bestyrelsesmøde den 7.
Juli 1894, hvilket resulterede i, at der nedsattes et Udvalg, bestaaende af
Landboforeningens Formand Landstingsmand P. Jensen, Lysholt, hvem det
væsentlig skyldes, at Landboforeningen nedsatte Udvalget, Forpagter Hansen,
Tirsbæk, Lærerne Fr. Møller og P. Rasmussen og Amtsraadsmedlem L. Han-
sen, Vinding. Dette Udvalg skulde arbejde videre med Sagen og have til
Opgave at fremkomme med Forslag til en forbedret Æghandel og Ægeksport.
Overvejelserne indenfor Udvalget førte til det Resultat, at her var kun en