Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920

Forfatter: W.A. Koch

År: 1920

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Sider: 79

UDK: 334(489) Dan

DOI: 10.48563/dtu-0000191

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
blev man dog hurtig klar over, at det her kun drejede sig om en Draabe i Havet, idet saadanne Kredse, som enkelte Købmænd forøvrigt ogsaa oprettede, kun kunde faa Betydning for de paagældende Egne og ikke kunde bevirke det, som tiltrængtes, nemlig en gennemgribende Højnelse af de danske Ægs Kvalitet. Senere blev der gjort Skridt til at faa de jydske Ægproducenter i Tale og samlede i en Forening, for derved at faa saavel Ægproduktionen som Afsætningsforholdene forbedrede, idet der med dette Formaal for Øje paa Foranledning af „Horsens Landboforening" i Aaret 1894 blev stiftet en Forening, men de saavel her som i andre Landsdele i lignende Retning ud- foldede Bestræbelser, blev ikke kronede med Held. Paa den anden Side bidrog de dog til, at Interessen mere og mere blev vakt og samlet om Spørgsmaalet, der snart skulde finde sin Løsning ved Dansk Andels Ægexports Dannelse. De tre Navne, der her træder i Forgrunden, er Lærer Frederik Møller, Lindet, Formanden for „Fællesforeningen for jydske Brugsforeninger" Severin Jørgensen, Vester Nebel, og Lærer P. Rasmussen, Horsted, der alle senere blev valgte til at udarbejde Vedtægterne for Selskabet. Møllers Interesse for Spørgsmaalet blev særlig vakt ved et af Statskonsulent Harald Faber under en Udstilling i Svendborg i Aaret 1890 afholdt interessant og vækkende Foredrag om vor Ægeksport, hvor Faber ved denne som ved tidligere Lejligheder paa- pegede Nødvendigheden af, at de danske Æg fremkom i en betydelig bedre Kvalitet, saafremt de ikke fuldstændig skulde miste Fodfæstet paa det engelske Marked. Fra den Tid tog Møller, hvis agitatoriske Talent der efterhaanden var lagt Beslag paa fra flere Sider, bl. a. af „Foreningen af jydske Landbo- foreninger", jævnlig Ægeksportsagen op ved Foredragsmøder, saaledes bl. a. ved et større Møde under en Udstilling i Aarhus, hvor han klart og tydeligt hævdede Nødvendigheden af, at faa Æghandelen ind i et bedre Spor. Paa hans Forslag blev Sagen taget op i „Vejle Amts Landboforening" for derved at bryde en Bane for en videre Udvikling af denne Erhvervsgren, som man klart indsaa særlig kunde komme det mindre Landbrug tilgode. Landbo- foreningen indbød Fr. Møller og P. Rasmussen til et Bestyrelsesmøde den 7. Juli 1894, hvilket resulterede i, at der nedsattes et Udvalg, bestaaende af Landboforeningens Formand Landstingsmand P. Jensen, Lysholt, hvem det væsentlig skyldes, at Landboforeningen nedsatte Udvalget, Forpagter Hansen, Tirsbæk, Lærerne Fr. Møller og P. Rasmussen og Amtsraadsmedlem L. Han- sen, Vinding. Dette Udvalg skulde arbejde videre med Sagen og have til Opgave at fremkomme med Forslag til en forbedret Æghandel og Ægeksport. Overvejelserne indenfor Udvalget førte til det Resultat, at her var kun en