Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920
Forfatter: W.A. Koch
År: 1920
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Sider: 79
UDK: 334(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000191
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
der selvfølgelig ikke kunde undgaas, Ægeksportørernes Interesser for meget
paa tværs, og det mødte som Følge deraf den skarpeste Modstand hos disse,
hvilket resulterede i en haard Kamp, som bl. a. førtes med Overbud, Efter-
ligning af Reformen og Stemplingen af Æggene, der endog i flere Tilfælde
ikke blev udført af Producenten selv. Følgen heraf var, at der fremkom
Klager over stemplede Æg, hvorfor Selskabet saa sig nødsaget til at stemple
hvert Æg med et indregistreret Varemærke. Den 1. Maj 1895 forhandledes
®i et Styrelsesmøde om Indførelsen af et saadant, hvis Registrering
navnlig i England stødte paa mange Vanskeligheder, idet det bl. a.
ikke maatte have Lighed med noget andet af de utallige indregi-
strerede Varemærker. Paa Generalforsamlingen den 28. Marts 1896 meddeltes
det, at Varemærket var indregistreret i England, og paa Generalforsamlingen
den 16. Marts 1901, at det var indregistreret i alle de Lande, hvor Selskabet
sælger Æg. Varemærket, som Dansk Andels Ægexport erhvervede i Severin
Jørgensens Navn, afstod han senere ved en Deklaration til Selskabet.
Omend man saaledes gjorde alt for at drage Medlemmerne fra For-
eningen med det Formaal for Øje, at denne før eller senere skulde gaa til
Grunde af Mangel paa Tilslutning, blev det modsatte Tilfældet. Fra en yderst be-
skeden Begyndelse voksede Selskabet sig efterhaanden stort og stærkt og be-
virkede en Revolution i Æghandelen, idet Kvaliteten lidt efter lidt hævedes
paa de eksporterede Æg som Følge af, at de private Eksportører ogsaa blev
tvungne til at forbedre Kvaliteten. Ved at Selskabet modtog Æg af langt
bedre Kvalitet end andre Ægeksportører, kunde det betale højere Pris for
Æggene, hvilket disse ogsaa blev tvungne til for at være med i Konkur-
rencen. Og Anerkendelserne følger hurtig efter, thi allerede i Aaret 1897
skriver daværende Præsident i det kgl. danske Landhusholdningsselskab, Kap-
tajn J. C. la Cour i „Tidsskrift for Landøkonomi" bl. a., „at samtidig med den
store Tilvækst, vor Ægudførsel har haft i det sidste Aar, er Kvaliteten i be-
tydelig Grad forbedret, og Markedet og Efterspørgslen blevet mere betrygge!.
En betydelig Virksomhed paa dette Omraade for at faa Æggene friske i
Markedet er udfoldet af „Dansk Andels Ægexport" under Lærer Fr. Møllers
(i Lindet ved Vejle) energiske og dygtige Ledelse. Den har forhaabentlig
medført, at den fordærvelige Ægspekulation af Producenter, Opkøbere og
Grossister har faaet sit Banesaar, saa at en ærlig Handel med friske Æg
uhindret kan bane sig Vej til Eneherredømmet i Danmark til Held for alle
Parter." I Konsulatsberetninger anføres det nu ogsaa, at Forholdene har
bedret sig noget, idet danske Æg er fremkommet i god Kvalitet til ind i