Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920
Forfatter: W.A. Koch
År: 1920
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Sider: 79
UDK: 334(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000191
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
November, og senere, at Kvaliteten er forbedret i en betydelig Grad, Begæret
voksende og Markedet blevet mere betryggende, og ved Dansk Andels Æg-
exports Generalforsamling i Aaret 1898 udtalte Statskonsulent Harald Faber
ifølge „Vor Ægeksport": „at det er i første Instans det gode Produkt D.
A.-Æ., paa Grund af sit Kontrolsystem, har kunnet sende til England, der
har bragt de gode Priser hjem. Selskabets Arbejde kan spores langt ud over
dets egne Grænser, idet det har tvunget Grossisterne til ogsaa at forbedre
Kvaliteten paa de af dem eksporterede Æg og derved virker som en Surdejg
for hele vor Ægeksport. Da jeg for 8 Aar siden holdt Foredrag her hjemme
om denne Sag, var det min sørgelige Pligt at gøre opmærksom paa, at Lon-
don, det bedste Ægmarked, var lukket for danske Æg, ja lige indtil 1894
naaede vor Udførsel over Esbjerg kun op til 4100 Kasser, i 1895, da D. A.-Æ.
begyndte sin Virksomhed, steg Udførselen til 8,749 Kasser, i 1896 til 15,617
Kasser og i 1897 til 27,811 Kasser, saa Udførselen til det sydlige England i
de 3 Aar er vokset til det syvdobbelte. Franske Æg, der tidligere var ene-
herskende paa det londonske Marked og noteredes langt højere end de dan-
ske, noteres nu til samme Pris som disse, og Midlet, hvorved vi har naaet
dette, er det strenge Kontrolsystem, D. A.-Æ. har indført. Mulktsystemet er
nødvendigt, det er en af de Grundpiller, der bærer D. A.-Æ., derfor maa
man være varsom med at slappe Fordringerne i den Retning."
Dansk Andels Ægexports Arbejde bidrog saaledes til, at danske Æg
efterhaanden vandt sig en smuk og sikker Plads blandt andre velrenomerede
Landbrugsprodukter til Fordel først og fremmest for Ægproducenterne. Som
antydet vaktes i England, og særlig paa det engelske Hovedmarked, London,
Interessen for Selskabets Æg, og alt som Aarene gik, lykkedes det lidt efter
lidt at faa vore Æg placerede paa de engelske Markeder til stigende Priser.
Danske Æg, der i Aaret 1903 for første Gang opnaaede den højeste Gen-
nemsnitspris af de til England indførte Æg, anerkendes nu der som de bedst
sorterede og pakkede, og kan, hvad Kvaliteten angaar, ialt Fald paa visse
Tider af Aaret, endog tage Konkurrencen op med de engelske. Hvad Kvan-
tummet angaar, da viser Statistiken, at Rusland i Aaret 1897 var den største
Eksportør af Æg til de engelske Markeder, hvorefter fulgte Tyskland og Bel-
gien, der nærmest kun var Transitlande, dernæst Frankrig og endelig Dan-
mark, der efterhaanden naaede at komme op ved Siden af Rusland som den
næststørste Eksportør, hvilket det har været i mange Aar.
Da Selskabet blev stiftet, fik det ved Severin Jørgensens Forbindelse med
den engelske Fællesforening „Cooperative Wholesale Society Ltd.« i Manche-