Vore Flyvere
Cederstöm Svendsen

Da jeg nu kender Flyveren, tror jeg ikke, han vil tage mig ilde op, at jeg meddeler nogle Træk af hans Liv. Der er ikke noget at skjule, det har været ført med en fri Mands Aabenhed og den største Ligefremhed, Cederstrøm er som Svensker bror med Alverden, skattet som Selskabsmand og gamin, naturligvis musikalsk, Karlemaner, Gitar og Viser; med al hans Letsind og Tilgængelighed besidder han imidlertid et vist haardført Vid, den gode Smag, og en praktisk Sans, som giver sig meget alvorlige Udslag i Pavserne mellem hans Halløj. I Lyst til Spillopper, Maske, og i aandelig Reserve ligner han Knut Hamsun, hvem han ogsaa minder om af Ydre, kun at han er lettere end den norske Hoplit. Han har været i Amerika og har drevet Landbrug, og nu er han Flyver, den af alle Beskæftigelser, der passer bedst til hans luftige, med Energi overladede Naturel. En udmærket Svensker, en Verdensmand, og, som vi har haft Lejlighed til at se, en ungdommelig Flyver. Hvilket uforglemmeligt Syn bød han os ikke forleden Aften, en ren Henrykkelse, da han gik op, og efter en overlegen, mægtig Runde over Flyvepladsen satte Kursen den korteste Vej, Luftvejen, efter Sverig. Nervø kom den Aften slet ikke i Betragtning paa Grund af Maskinuheld, Svendsen fløj glimrende og kom pragtfuld tilbage, da han havde maattet vende om; selv naaede Cederstrøm ikke sit Maal, men han overgik de andre i Stil, i sin Flugts lynende Foredrag! Nu ligger det ogsaa i hans Maskine, den elegante Blériot, Motoren, som fuldt behersker Fartøjets Vægt og giver hans Opstigning en blæn- dende Sikkerhed. Han gik næsten direkte fra Marken skraat op i Luften, det saa aldeles vidunderligt ud og gik i et Nu, man saå Maskinen ryge til Vejrs og tabe i Størrelse oppe i den stille Aftenluft, som pludselig blev til saadan et svimlende Dyb med det flygtige Luftskib hængende i, man saå Figuren blive ganske lille og svinde ind, ligesom i en hel anden Verden, og Bevidstheden om, at det var Cederstrøm deroppe, gjorde, at man virkelig blev saa rørt og for ikke at foretage sig det, der var værre, gav sig til at huje Hurra og fægte i Luften med Armene som alle de andre paa Flyvepladsen. Aa, den Satan! For et Øjeblik siden sad han der endnu med Flyverkalot paa Ho- vedet, til Bæltestedet i sit Motorhul og gjorde Spøg af Alting, mens han alligevel passede lidt paa de andre, der ogsaa sidder og lurer paa at komme af Sted — hvor de minder om Gladiatorer! — og saa begynder Eksplosionerne pludselig, en uhyre sprængkraftig Vibration, der inciterer alt og alle, Stormen fra Propellen faar Strudsfjerene til at flagre og næsten rive sig løs fra Damernes Hatte, og nu gaar de, Publikum stormer, og der ser jeg Cederstrøm, den svenske Djævel, klavre som ad en Lynstraale lige skraat op i den tynde Luft ... det var altsaa selvfølgelig Løgn, at du var et Menneske, aa, din Ild- karl! Som Eliæ Himmelfart, som Jupiter, der agede op ad en Sky, saadan knitrede du til Vejrs med en Lugt af Svovl og Beg i dit Kølvand, din Djævel! Flugt er dit Væsen, majestætisk Ørneflugt hen over Hovederne paa os allesammen, ene Mand oppe i Aften- himlen, med Døden under Fødderne! Dejligt at se den smukt formede Maskine gaa i en svingende Kurve Flyvepladsen rundt, vende lige over Tilskuermængden med den vældige Fart den er i, og idet man ser den drive kendeligt af med den svage Træk, der er i Luften, uopholdeligt tage Vejen lige ud mod Sundet, hvor den hastigt bliver mindre og mindre, og paa faa Minutter svinder som en vandret Streg ude i Solnedgangsdisen ad Sverig til. Elegant, dristig og ladet med en formfuldendt Energi. I nogle faa henrykte Øjeblikke har man takket være den forvovne Svensker levet i en Fremtidens Verden. Johannes V. Jensen. - 8 -