Vore Flyvere
Cederstöm Svendsen

af at Begrebet Adel forpligter i Retning af Fremskridt, har lagt sig efter Bilsport; ja en enkelt er endogsaa naaet til at forsøge sig som Flyver. Men der er ingen, der har turdet vove at føje Stemplet som rask Forretningsmand til det gamle Skjoldmærke, saadan som Baron Cederstrøm, Direktør for Bilbolaget i Stockholm og nu ogsaa Meddirektør for „Skandinavisk Aerodrom«. Og dog er Eksemplet for længe siden udgaaet fra den allerfineste franske Adel. Det var den, der gennemførte Bilindustrien, idet den var aktivt interesseret ikke blot sportslig men økonomisk. De gamle højfornemme Familier, der før havde ført en yderst tilbagetrukken Tilværelse i Bevidstheden om at være for fine for en i Virkeligheden ogsaa meget ordinær Tidsalder, og som havde faaet en Del af Don Ranudos Tragikomik over sig — jeg har ladet mig fortælle, at et Individ af dette kostbare Selskab titulerede Stations- forstanderen garcon — de traadte pludselig frem og gav Frankrig, Dekadencelandet, en ny Næringsvej og Plads igen mellem de livskraftige Nationer, der fører an. Sagen er, at de gamle adelige Formuer var ebbet ud, men ikke den franske gloire, Dødsforagten, den store Stil, som netop stammer fra Adelen og nu altsaa har manifesteret sig igen. Baron Cederstrøm havde alle Forudsætninger for at tage Eksemplet efter de franske Standsfæller op. Først og fremmest var han Idrætsmand, af den ægte friherrelige Slags ved Fødsel og af indgroet Tilbøjelighed. Jagten, hvor han kan faa Lov til at løbe i Dagevis med sine Hunde efter Elgen, er hans Lyst, den svenske ædle Støverjagt i Skoven og Skærgaarden, og her har jeg haft Lejlighed til at være med ham. Han er lutter Muskel og Nerve, ikke af nogen svær Type, men let, utrættelig, gennemtrænet til den højeste Ydeevne efter sin Vægt. Modig er han naturligvis, ubekymret som en Djævel, jeg skal ikke glemme, da vi gik i Skærgaarden med Motorbaad, 23 Knop, i Taage og i et Farvand, der paa Kortet lignede en Naalepude af blinde Skær. Da blomstrede Blasfemien ham jo ud af Halsen, Cigaretten vandrede fra den ene Mundvig over i den anden, eftersom Skummet fløj til, han galede, der gnistrede Liv af hans blaa Øjne og krusede Overskæg, det er hans Rekreation at ride udfordrende hen over Elementerne, under Eksplosioner, med det kære Helvede flimrende umiddelbart under Øjnene. Han maa have Spænding, og byder Tilværelsen den ikke, skaffer han sig den selv. Overskud af Energi! I Hangaren. 7