Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 51 Â, 2.0, klapper man en Leerkjærne op paa denne under stadig Raadførsel med Foiunen, saa der bliver en passende Plads til Metallet. C- Statuer støbes s tykkevi is, f. Ex. udstaaende Arme odi. særskilt. De enkelte Stykker samles med Svalehaler og Lodning. d. Smaa Konstsager kunne støbes bule ved Styrtning. Bronce smeltes i Elammeovne paa en Herd. Tidligere brugte man dem meget brede og ofte uhyre store paa 5—600 Centner; nu fore- trækker man, om fornødent, at bruge flere samtidig paa højst 200 Centner hver; derved spares Tid og Metal. Da Rogen tager baade Kobberilte og Tinilte med sig, anbringer man et Kammer over Ovnen, for at Ilterne kunne afsætte sig. Til Reduktion og Blanding af Metallerne bruger man, ligesom ved Kobber, en grøn G-reen. Zinkstøbning er temmelig ny, da man længe ansaae Zink for uskikket til Støbning ; den skal nemlig smeltes ved en maadelig Varme uden direkte Berøring med Jern, f. Ex. over Bly i en Pande, som paa Siderne er belagt med Leer. Man taber let 15 Pct. Zink ved Fordampning. Zink formes mest i magert Sand ; da den er saa skør i Heden, at en Kjærne vilde trykke den itu, støbes de hule Gjenstande delte og loddes sammen. Man støber dog ogsaa hule Zinksager ved Styrtning i Metalformer, der maa være godt varmede, for at ikke Godset skal blive altfor skørt. Tinstøbninfl. Formerne ere gierne af Messing eller Bly (bedre Skriftbly) sjeldnere af Støbejern, Skifer. Serpentin. Sandsten, Støbesand ». fi. Messingformer ere kostbare, men i Brugen de bedste. Blyformer danner man sig selv nemt og billigt ved Støbning ; de maa være tykke og tunge og forbøjes dog let. De taale ikke varmt Tin og maa være stærkt beskyttede mod Fasstøbning ved et tykt umetallisk Lag , give derfor ikke fint Støbegods. Metalformer bestaa ofte af mange Stykker, der passe sammen med kjendelige „Laase“, saa man hurtigt og sikkert kan ordne dem og holde dem sammen f. Ex. ved Trykket af en Skrue. Især de Gjenstande, som have en indkneben Huulning ligesom de hollandske Gryder (Madspanderum, Vasebægere) fordre meget sammensatte Former for at støbes færdige i eet. Dette bruges derfor kun ved kurante Sager ; ellers støbes de i Stykker, som loddes sammen. Metalformer bedækkes med Bolus, Sod, en Iltehinde o. fl. Virksomst til at skaffe tæt og fejlfrit Støbegods er Aske udrørt i Æggehvide, kaalænge Formen er kold, bliver Støbegodset ukomplet og kassabelt; 4*