Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
man varmer Formen ved fortsat Støbning, indtil Godset er brugbart. Varm Stobning kaldes det, naar Tinnet er meget hedt. Formen (af Jern eller Messing) behøver da ikke at være saa varm; man afkøler den med vaade Klude paa det nederste Sted og efterhaanden opad, og samtidig holder man en fuld Støbeskee til Indløbet for at hælde efter hvad der suges. Styrtning anvendes ogsaa til hule Tinsager, der ikke behøve indvendig Glathed, f. Ex. for at spare Tin i Sirater. Paa analog Maade kan man støbe tynde Tinblade, ligesom Blyblade, hvorom senere. Ligeledes Lyseformer til Talglya.* En Mængde smeltet Tin opheldes i en dyb .Ternpotte^ indfattet i en Træblok. Man dypper deri en blank Staalkjærne med en Løbering, hvis Underflade giver Tragten. Tinnet holdes varmt, dels ved at hælde ret hedt Tin til, dels ved glødende Jernbolte. Man dypper Kjærnen i Tinnet, holder den der netop den passende Tid og skyder Tinhinden af ved et Slag paa Ringen. De Former, som have over eller under bestemte Vægt- grændser, blive omstøbte, de andre blive affilede udvendig. Til Stearinlys vilde slige Former ikke blive glatte nok indvendig ; Formene til dem støbes i todelte Messingformer med Staalkjærne og Stigerør, indvendig besmurte med Æggehvide og Aske. Støbningen af slige Former er vanskelig og lykkes bedst med Snel. Tinnet smeltes i Jerngryder med Trækul eller Cinders. Det holdes dækket med Trækulpulver eller et andet beskyttende Lag., ^ helst naar det skal hedes stærkt til varm Støbning. Af Tinaskeu „udpresses“ det indesluttede Metal ved at gnide det stærkt med en Træ knippel i en heed Jerngryde og ryste denne stærkt. Blystøbning foregaaer næsten alene med 4 bestemte Slags Støbegods. Plader. Rør, Projektiler og Hagl Plader. ‘ Papir tynde Blyblade, som bruges meget, faaes oftest og bedst af de tykke Plader ved Yalsning. Dog kan man ogsaa faae dem — ikke let uden fine Huller — ved direkte Støbning. Man fører en Jernrende med smeltet .Bly raskt nedad en 10 -15 0 med Vertikalen hældende Plan af Lærred, strøget eller spatlet med Kridt, udrevet i Æggehvide, spændt i en Ramme og bag fra støttet ved et Brædt med Uldtøj. Bladets Tykkelse heroer paa Blyets Yarme, Pladens Heldning og Blybeholderens Hastighed. Det er en meget gammel Arbejdsmaade. forladt som upraktisk, men atter optaget med mekanisk