Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
man varmer Formen ved fortsat Støbning, indtil Godset er brugbart.
Varm Stobning kaldes det, naar Tinnet er meget hedt. Formen (af
Jern eller Messing) behøver da ikke at være saa varm; man afkøler
den med vaade Klude paa det nederste Sted og efterhaanden opad,
og samtidig holder man en fuld Støbeskee til Indløbet for at hælde
efter hvad der suges. Styrtning anvendes ogsaa til hule Tinsager,
der ikke behøve indvendig Glathed, f. Ex. for at spare Tin i Sirater.
Paa analog Maade kan man støbe tynde Tinblade, ligesom Blyblade,
hvorom senere. Ligeledes Lyseformer til Talglya.* En Mængde smeltet
Tin opheldes i en dyb .Ternpotte^ indfattet i en Træblok. Man dypper
deri en blank Staalkjærne med en Løbering, hvis Underflade giver
Tragten. Tinnet holdes varmt, dels ved at hælde ret hedt Tin til,
dels ved glødende Jernbolte. Man dypper Kjærnen i Tinnet, holder
den der netop den passende Tid og skyder Tinhinden af ved et Slag
paa Ringen. De Former, som have over eller under bestemte Vægt-
grændser, blive omstøbte, de andre blive affilede udvendig. Til
Stearinlys vilde slige Former ikke blive glatte nok indvendig ; Formene
til dem støbes i todelte Messingformer med Staalkjærne og Stigerør,
indvendig besmurte med Æggehvide og Aske. Støbningen af slige
Former er vanskelig og lykkes bedst med Snel.
Tinnet smeltes i Jerngryder med Trækul eller Cinders. Det
holdes dækket med Trækulpulver eller et andet beskyttende Lag., ^
helst naar det skal hedes stærkt til varm Støbning. Af Tinaskeu
„udpresses“ det indesluttede Metal ved at gnide det stærkt med en
Træ knippel i en heed Jerngryde og ryste denne stærkt.
Blystøbning
foregaaer næsten alene med 4 bestemte Slags Støbegods. Plader. Rør,
Projektiler og Hagl
Plader.
‘ Papir tynde Blyblade, som bruges meget, faaes oftest og bedst
af de tykke Plader ved Yalsning. Dog kan man ogsaa faae dem —
ikke let uden fine Huller — ved direkte Støbning. Man fører en
Jernrende med smeltet .Bly raskt nedad en 10 -15 0 med Vertikalen
hældende Plan af Lærred, strøget eller spatlet med Kridt, udrevet i
Æggehvide, spændt i en Ramme og bag fra støttet ved et Brædt
med Uldtøj. Bladets Tykkelse heroer paa Blyets Yarme, Pladens
Heldning og Blybeholderens Hastighed. Det er en meget gammel
Arbejdsmaade. forladt som upraktisk, men atter optaget med mekanisk