Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

À. 1. a. I. fi Graat Stobejern er lysere eller mørkere, har et matkornet Brud, clet mørkeste med fine sorte Punkter. Vægtfylden er gjerne 7,o indtil 7,i (en Kubikfod 435—440 Pund, en Kubiktomme lidt over V4 Pund; udmaales den altid noget større Støbemodel, saa er 1/i Pund for hver Kubiktomme meget nær Støbegodsets Vægt). Koldt er det taalelig blødt, glødende endnu langt blødere, noget mindre sprødt end hvidt Støbejern, endeel strengsmelteligere, flyder tyndere, størkner pludseligt, er udmærket skikket til Støbegods. Der gives dog ingen faste Grændser mellem hvidt og graat Støbejern. Extrememe: Spejljernet er meget reent, sølvhvidt, storbladet krystallinsk, ofte tungt. Morkegraat Jern (schwarzes Eisen) er mort, har i meget tykke Stykker graa blanke Krystaller i Huulninger; Brudet er næsten krystallinsk med sorte Punkter. Overgangene. give idethele det stærkeste og bedste Jern til Brug; af disse forekommer oftest lysegraat, halvhaardt Støbejern, sjeldnere spraglet, hvilket gaaer fra hvidt gjennem graaplettet, graa- og hvid-stribet og hvidplettet til graat. Forvandlinger. Støbejernets fremmede Bestanddele have Indflydelse, navnlig gjør piangati gjerne Jernet hvidt. Ellers gjælder det, at baade en heftig og en meget langvarig Ophedning gjøre hvidt Støbejern graat $ derimod vil en pludselig Afkøling af ophedet, især af smeltet graat Støbejern gjøre det hvidt; ja selv ved Udstøbning under almindelige Forhold bliver graat Støbejern efterhaanden hvidere. Støbejern har næsten altid en hærdet Skal (Støbeskal). Naar Støbejern, især hvidt, atter og atter eller meget vedholdende glødes (f. Ex. i støbte Riststænger), saa kan det meget længe vedblive at udvide sig, indtil omtrent 4 Procent i hver Retning. Graat Støbejern bliver ikke sjelden hærdet ved Udstøbning i godt varmeledende Former; man kan ogsaa hærde det efter Støbningen ved at ophede det til Rødglødhede og afkøle det med Vand, der ved 10 Procent Svovlsyre eller endeel opløst Kogsalt er gjort bedre varmeledende. Kulstof hold i g hede il er en mindre iøjnefaldende men saare vigtig Egenskab, tildeels uafhængig af Forskjellen mellem hvidt og graat. Dog ere Extremerne, især Spejljernet, altid kulstofrige. Det paa Kulstof fattige Støbejern, som gjerne er halvhaardt eller spraglet, er, Alt iøvrigt lige, vægtfuldere, stærkere, sejere og strengsmelteligere end det kulstofrige Jern. Det stærkeste Støbejern faaer man altsaa ved at vælge halvhaardt, kulstoffattigt Jern. Især opnaaes stor Styrke, naar man støber Stykket haardt og, 0m fornødent, siden blødgjør det ved en langvarig Ophedning; men da det haardstebte