Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 2. e,
66
I
hammere, og da man kau stole paa Stænger fra de bedre Jernværker,
falder dette Arbejde nu bort, især ved Haandsmedning. Om anden
Svejsning senere.
b„ Strækning, eller Forøgelse af 1 eller 2 større Dimensioner
paa 2 eller 1 mindres Bekostning, skeer i Længderetningen gjerne
alene med Hammerbanen ; i Breden mest med Pennen, dog tilsidst
en Glatning med Banen.
C. Slukning er en Fortykkelse eller det Modsatte af Strækning.
Den foretages ved Slag for Enden med en Hammer, mod Ambolten
eller en Steen. Bugter, som let opstaae derved, rettes ud ved lette
Slag paa Fladen. For at undgaae Udplatning af Enden, afkøles den
i Vand; endnu mere, naar man vil stukke partielt indenfor Enden.
(i. Ansætning. Enkelt Ansætning, skeer paa Kanten af Ambolten
(eller en Stok) eller med Sætkammer, dobbelt Ansætning ved begge
Midler samtidig.
e. Horning. Skarpe Bugter paa tyndt Jern dannes paa Ambolt-
kanten under Trykket af en svær Hammer ved Slag med en lettere.
Jo tykkere Jernet er, desto lempeligere maa slige Bugter dannes,
saa Jern drives ud mod Vinkelspidsen, hvor det i høj Grad mangler.
Det gjælder at stukke Indersiden af Stangen saa stærkt, at Længden,
maalt midt paa, ikke forringes. Meget_a,y,ært Jexn kan slet ikke bøjes
skarpt, men maa svejses. Grændsen beroer i høj Grad paa Jernets
Sejhed, Bunde Bugter dannes ofte paa Ambolthornet eller ved Torn.
Til lempelige Krumninger, især af svært Gods, bruges ofte Redskaber
af forskjellige Konstruktioner med 3 Valser eller Ruller til at stille
forskjelligt. Jernbaneskinner blive enten krummede glødende mellem
lignende Valser, dannede efter Skinnernes Profil, eller pressede stærkt
mellem to krummede Skabeloner, af hvilke man maa have et eget
, Par til enhver af de paa Banen forefaldende Krumningsradier.
t Stivhamring skeer med smaae Slag, helst fra mørkebruun
i og omtrent ned til Anlobningsvarmen. Ofte hamrer man med
Hammerbanen, vel ogsaa Amboltbanen, vaad, bl. A. som et Middel til
at faae Glødskallen til at springe af, hvorefter Overfladen glattes med
nogle smaa Slag.
Tynde Metalblade. ,/A, j
Overblik, C7
Plane Metalstykker med ringe Tykkelse i %rhold til Længde
og Brede deles efter deres Tykkelse i 4 Klasser: Plader, Blik, Folie
og Blade.