Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
À. 2. e f. 68 T. y Hudformer, hvis Hinder ere af Guldslagerhud, det er Oxeblindtarmens Epidemis, til denne Brug præpareret med Viin, Kryderier og en stor Mængde Sager af tvivlsom Nytte, samt indgnedet med flint Gibspulver. Baade Pergamentet og Hudbladene blive jevnlig skarpt tørrede og paany iudgnedne med dc tørre Pulvere. Under Slagningen føres med en plan Hammer stedse 5 og 5 regelmæssige Slag mod Metalbladenes 4 Sider og mod Midten under stadig Drejning. Jevnlig vender man op og ned paa Formen, ligesom man krænger Pakken, saa det Yderste og Inderste bytter Plads. Man vedbliver, indtil Bladene pible ud paa Kanterne af Hinderne, hvorefter man deler hver i 4, 6, 9 Dele og bringer dem i en ny Form, indtil Tykkelsen er efter Ønske. Guld og Sølv slaaes gjerne i 2 Pergament- og 2 Hudformer, den sidste Hudform vel temmelig ny, meï'dToTikke ubrugt. Fabrikguld behandles dog alene i Pergamentformer. Til uægte Blade bruges kun l Hudform, kasseret fra de ægte. Tykkelsen er omtrent: Fabrikguld......... 3 000 6 000 paa 1 Tomme. Bladguld ellers. ••• 200 000 300 000 Bladsølv.........ca. 100 000 Uægte Blade........ 20 000 - 50 000 f. Drivning betydor ikke blot Arbejdet med Pmslcr, me» ogsaa kold Smedning, især af Blik hos Blikkenslagere, Kobber- og Sølvsmede. Undertiden er Arbejdet tillige eller alene en Bøjning, f. Ex. med 3 Valser, ved Hammere eller egne simple Maskiner; men dette er strengt taget ingen Drivning; denne forudsætter en Forskydning som fra en udfoldelig Flade til en uudfoldelig eller hvilkensomhelst Forandring af en uudfoldelig. Hammerne kunne have utallige Former; de ere gjerne slanke med 1 eller 2 Baner, ofte cirkelrunde, mere eller konvexe og jevnlig flint polerede. De have tidt ! eller 2 Penne, enkelt eller dobbelt konvexe, tynde eller tykke, ligeledes ofte blanke. Underlagene kunne være som almindelige Smedcambolte^ oftere som Sperhorn („Sperhager“); Sjagstok med flad kvadratisk Bane; Poleerambolt med den ene Kant udbuet; lige og forkryppet Pfaf, det er som en høj Stok oftest med konvex Bane; Liggeambolte, smaa Ambolte, der staae paa den ene eller begge Ender af en paa Ambolt- stokken eller en skraa Buk liggende stærk Jernstang, saaledes at Ambolten er udhængende. Andre Underlag ere Hævertjern, Rørjenn