Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
À. 2. e f.
68
T.
y Hudformer, hvis Hinder ere af Guldslagerhud, det er Oxeblindtarmens
Epidemis, til denne Brug præpareret med Viin, Kryderier og en
stor Mængde Sager af tvivlsom Nytte, samt indgnedet med flint
Gibspulver. Baade Pergamentet og Hudbladene blive jevnlig skarpt
tørrede og paany iudgnedne med dc tørre Pulvere. Under Slagningen
føres med en plan Hammer stedse 5 og 5 regelmæssige Slag mod
Metalbladenes 4 Sider og mod Midten under stadig Drejning. Jevnlig
vender man op og ned paa Formen, ligesom man krænger Pakken,
saa det Yderste og Inderste bytter Plads. Man vedbliver, indtil
Bladene pible ud paa Kanterne af Hinderne, hvorefter man deler
hver i 4, 6, 9 Dele og bringer dem i en ny Form, indtil Tykkelsen er
efter Ønske. Guld og Sølv slaaes gjerne i 2 Pergament- og 2
Hudformer, den sidste Hudform vel temmelig ny, meï'dToTikke
ubrugt. Fabrikguld behandles dog alene i Pergamentformer. Til
uægte Blade bruges kun l Hudform, kasseret fra de ægte. Tykkelsen
er omtrent:
Fabrikguld......... 3 000 6 000 paa 1 Tomme.
Bladguld ellers. ••• 200 000 300 000
Bladsølv.........ca. 100 000
Uægte Blade........ 20 000 - 50 000
f. Drivning
betydor ikke blot Arbejdet med Pmslcr, me» ogsaa kold Smedning,
især af Blik hos Blikkenslagere, Kobber- og Sølvsmede. Undertiden
er Arbejdet tillige eller alene en Bøjning, f. Ex. med 3 Valser, ved
Hammere eller egne simple Maskiner; men dette er strengt taget
ingen Drivning; denne forudsætter en Forskydning som fra en
udfoldelig Flade til en uudfoldelig eller hvilkensomhelst Forandring
af en uudfoldelig.
Hammerne kunne have utallige Former; de ere gjerne slanke
med 1 eller 2 Baner, ofte cirkelrunde, mere eller konvexe og jevnlig
flint polerede. De have tidt ! eller 2 Penne, enkelt eller dobbelt
konvexe, tynde eller tykke, ligeledes ofte blanke.
Underlagene kunne være som almindelige Smedcambolte^ oftere
som Sperhorn („Sperhager“); Sjagstok med flad kvadratisk Bane;
Poleerambolt med den ene Kant udbuet; lige og forkryppet Pfaf, det
er som en høj Stok oftest med konvex Bane; Liggeambolte, smaa
Ambolte, der staae paa den ene eller begge Ender af en paa Ambolt-
stokken eller en skraa Buk liggende stærk Jernstang, saaledes at
Ambolten er udhængende. Andre Underlag ere Hævertjern, Rørjenn